Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Bliv forført og hacket af virtuel virkelighed

Virtual Reality og Augmented Reality er kommunikationsmedier, der ændre vores opfattelse af grænser for interaktion.

Matias Seidler, VR developer Khora

nn Matias Seidler

Matias Seidler
VR & AR Advisor for Khora Virtual Reality. 
Tidligere radiovært for Ingeniørforeningen, IDA, Brain Gain Group og Social Designer for Fucking Flink. Uddannet i Filosofi og Videnskabsstudier & Tværgående Studier i Sundhedsfremme med speciale i det, der sker i brydningsfladen mellem menneske, teknologi og natur.

Hvad kan virtual reality mediet som giver så stor en appel og så forførende en kraft? Med virtual reality har vi teknologi, der hacker dine sanser og giver os en magisk evne til at transportere dig i tid og rum.

Det handler om hvordan virtual reality oplevelser sætter sig i kroppen, spiller på din emotionelle muskulatur og får din neurotransmission til at buldre. I oplægget skal du høre om de kræfter, virtual reality oplevelser slipper løs i os og hvordan vi kan bruge dem. Og du skal høre om de kræfter i mennesket, der driver os til at bygge oplevelsesfartøjer som virtual reality af større og større kaliber.

Khora har taget VR stationer med så du kan prøve det på egen krop på TORVET 

Khora er lige nu det førende produktionshus i Skandinavien inden for Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) og skubber hele tiden grænserne for, hvad man kan udvikle med de to teknologier.

Kora udvider teknologiens potentiale og vil gerne dele viden undervejs. Derfor kombinerer de indsatser i butikker, på uddannelsesplatforme og produktions-steder med det formål at integrere mennesker i alle aldre og samfundslag med den nye teknologi.