Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sygemelding til arbejdsgiver

Det er meget vigtigt, at du melder dig syg til din arbejdsgiver, hvis du ikke kan møde på arbejde. Ellers kan det få konsekvenser for ansættelsesforholdet.

Når du bliver syg, skal du melde det til din arbejdsgiver. Du finder typisk regler og information om, hvornår, hvordan og til hvem du skal melde sygdom til i overenskomsten, i din ansættelseskontrakt eller i personalehåndbogen.

Har din arbejdsplads ingen faste regler for sygemelding, anbefaler DJ, at du meddeleler sygdommen til din nærmeste leder hurtigst muligt og senest to timer efter arbejdstids begyndelse. 

Du skal ikke give nogen begrundelse for, hvad du fejler, men din arbejdsgiver kan godt bede dig komme med et bud på, hvornår du forventer at være rask igen. 

Arbejdsgiver kan desuden bede dig underskrive en tro og love-erklæring eller bede dig om en lægeattest, som dokumenterer, at du er syg. Læs mere om erklæring og dokumentation ved sygdom. 

Vær særligt opmærksom på, at det kan få konsekvenser for dit ansættelsesforhold, hvis du ikke giver besked til din arbejdsgiver om, at du er blevet syg og ikke møder på arbejde. Alt afhængigt af situationen kan det i værste fald betyde afskedigelse eller bortvisning, da udeblivelse fra arbejdet ikke er lovligt uden en gyldig grund.

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, når du bliver syg, så kontakt DJ eller din tillidsrepræsentant.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk

Carsten Ingemann

HVIS DU BLIVER SYG

Hvis du er syg, når din ferie starter, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Du kan derfor selv vælge, om du vil holde din ferie som planlagt, eller om du vil sygemelde dig og holde din ferie på et andet tidspunkt.

Rasmus Degnbol

SYGEDAGPENGE SOM SELVSTÆNDIG & FREELANCER

Sådan sygemelder du dig og modtager sygedagpenge, hvis du arbejder som selvstændig eller freelancer.

mennesker

Jakob Carlsen

KONTAKT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

Har du spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår på din arbejdsplads, kan du henvende dig til din tillidsrepræsentant.