Sygdom

Når du er syg, har du ret til at være fraværende fra arbejdet. Det er dog et krav, at:

• du til arbejdsgiver har sygemeldt dig rettidigt og efter de regler, der gælder for arbejdspladsen
• du frembringer den dokumentation, som arbejdsgiver kræver for sygdommen
• sygdommen ikke er selvforskyldt eller skyldes en sygdom, som du skulle have oplyst om ved ansættelsen, da den kunne have betydning for udførelsen af dit arbejde.

Hvis du ikke sygemelder dig korrekt, kan du risikere, at du ikke har krav på løn under fraværet, eller at fraværet betragtes som ulovlig udeblivelse fra arbejdet, hvilket kan betyde opsigelse eller bortvisning af dig.

Når du bliver syg, skal du melde det til din arbejdsgiver. Du finder typisk regler og information for, hvornår, hvordan og til hvem du skal melde sygdom til i overenskomsten, i din ansættelseskontrakt eller i personalehåndbogen.

Har din arbejdsplads ingen faste regler for sygemelding, anbefaler DJ, at du meddeler sygdommen til din nærmeste leder hurtigst muligt og senest to timer efter arbejdstids begyndelse.

Din arbejdsgiver kan kræve forskellige former for erklæringer og dokumentation.

Læs mere om de forskellige erklæringer ved sygdom 

Hvis du er funktionær — enten i henhold til funktionærloven, eller fordi du er ansat på en overenskomst indgået med DJ — har du ret til fuld løn under sygdom. Du har også ret til de genetillæg, funktionstillæg, pensionsbidrag og alle typer af arbejdsredskaber og personalegoder, som du normalt ville kunne forvente, ligesom du også vil have ret til bonus, tantieme (andel af givent overskud), overskudsdeling og lignende ydelser.

Er du ikke funktionær, vil dine muligheder for at få løn under sygdom afhænge af, om det er aftalt i din kontrakt. Har du ikke ret til løn under sygdom, kan du måske være berettiget til sygedagpenge fra din arbejdsgiver.

Kontakt DJ, hvis du er i tvivl.

Når du er sygemeldt, har din arbejdsgiver ikke krav på at vide, hvad du fejler. Det behøver du derfor ikke at oplyse til din arbejdsgiver.

Når du er syg, er du ikke forpligtet til at arbejde eller svare på arbejdsmail. Dog kan det være, at du skal sikre en ordentlig overlevering af opgaver. Din arbejdsgiver kan derfor have brug for at være i kontakt med dig i et vist omfang i hvert fald i en periode. I kan eventuelt aftale at din arbejdsgiver kan kontakte dig på din private telefon eller mail ved behov. Aftal med din arbejdsgiver, at du sætter autosvar på.

Når du ikke kan arbejde på grund af sygdom, skal du være opmærksom på, at du kan blive bedt om at udfylde og aflevere forskellige erklæringer og dokumentation for sygdommen.

Læs mere om de forskellige erklæringer ved sygdom 

Du er også forpligtet til at medvirke til at din arbejdsgiver kan få refusion af dine sygedagpenge, hvis du får løn under sygdom. Du skal derfor holde øje med din e-boks.

Arbejdsgiver kan kun bruge reglen, hvis den står i din kontrakt. Efter denne regel i funktionærloven kan du opsiges med kun en måneds varsel, hvis du har været syg i mere end 120 dage inden for de seneste 12 måneder. Opsigelsen skal ske umiddelbart efter den 120. dag og skal ske, mens du stadig er syg. 

Delvise sygedage tæller med i opgørelsen, men kun med den tid, du har været syg. Weekender og helligdage tæller også med, hvis du har været syg dagen før og dagen efter. Har du fx været syg fredag og mandag, bliver det betragtet som fire dages sygdom.

Sygdom som følge af graviditet tæller ikke med i opgørelsen af de 120 dage. ­­­

Da det er meget vigtigt, at de 120 dage er opgjort korrekt, anbefaler DJ, at du fører regnskab med dit sygefravær, hvis du har 120-dages reglen i din kontrakt.

120-dages-reglen findes ikke på det offentlige overenskomstdækkede område.

Du kan have ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under din ferie. Retten til erstatningsferie afhænger af, hvornår du bliver syg, og hvor længe sygdommen varer.

Sygdom ved feriens begyndelse

Hvis du er syg, når din ferie begynder, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Du kan derfor selv vælge, om du vil holde din ferie som planlagt, eller om du vil sygemelde dig og holde din ferie på et andet tidspunkt.

Din ferie begynder på det tidspunkt, hvor du normalt skulle have mødt på arbejde, og ferien slutter den sidste feriedag på det tidspunkt, hvor arbejdstiden normalt vil slutte. 

Sygdom under ferien

Hvis du bliver syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie efter 5 sygedage, hvis du har optjent 25 dages ferie. Karensperiodens længde afhænger af, hvor mange feriedage du har optjent. Har du derfor optjent mindre end 25 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage, fx fire sygedage ved 20 dages ferie.

Antallet af sygedage opgøres for hele ferieåret. Du har derfor ret til erstatningsferie, når det samlede antal sygedage i ferieåret udgør mere end fem. Sygdomsperioder på under fem dage tæller derfor også med i det samlede regnskab.

For at få ret til erstatningsferie skal du fremskaffe en lægelig dokumentation til din arbejdsgiver for hver enkelt sygdomsperiode. Udgifterne til den lægelige dokumentation skal du selv betale.

Krav om sygemelding

Du har ret til erstatningsferie fra den dag, hvor du meddeler sygdommen til din arbejdsgiver. Det er derfor vigtigt, at du giver arbejdsgiveren besked om sygemeldingen på den første sygedag, for ellers mister du retten til at holde erstatningsferie for perioden inden sygemeldingen. Hvis du fx først melder dig syg på tredjedagen, tæller de to første sygedage ikke med. Det er kun i tilfælde af helt særlige omstændigheder, at du ved for sen sygemelding får erstatningsferie fra første sygedag. 

Du skal melde dig syg efter de regler, som gælder for sygemelding på din arbejdsplads. Det vil normalt sige, at sygdommen skal meldes ved arbejdstids begyndelse den første sygedag. 

Bliver du rask inden feriens udløb, skal du raskmelde dig og meddele, hvorvidt du ønsker at holde den resterende del af den planlagte ferie eller komme tilbage på arbejde.

Afholdelse af erstatningsferie

Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvornår du vil holde din erstatningsferie. Du har ikke ret til at holde din erstatningsferie i forlængelse af den planlagte ferie uden at have aftalt det. 

Erstatningsferien skal efter de almindelige regler holdes inden for ferieåret. Hvis det ikke er muligt på grund af sygdommen, kan du få overført ferien til det næste ferieår, eller du kan få ferien udbetalt som feriegodtgørelse.

Du har som udgangspunkt ikke ret til at holde ferie under sygdom, når du modtager sygedagpenge, eller din arbejdsgiver modtager sygedagpengerefusion fra kommunen. Dette gælder både ferie i Danmark og i udlandet.

Dog kan du indgå en aftale med dit jobcenter om, at du tager på ferie, selv om du er sygemeldt. Hvis du indgår en aftale med jobcentret, anbefaler DJ, at du også taler med din arbejdsgiver om afholdelse af ferie i sygdomsperioden.

En aftale med jobcentret om ferie i din sygdomsperiode betyder, at dine sygedagpenge/sygedagpengerefusionen stoppes, og at du afholder selvoptjent ferie.

Du kan godt blive opsagt under sygdom, til trods for at du har ret til at være fraværende fra arbejdet, når du er syg.

Arbejdsgivers opsigelse skal stadig være sagligt begrundet. Sagligheden beror på en konkret vurdering, hvor man vil se på:

• om opsigelsen kan begrundes i et driftsmæssigt hensyn, fordi arbejdsgiver har problemer med at få opgaver løst
• varigheden af dit fravær, og hvornår du forventer at komme tilbage til arbejdet, eller om det er uvist
• længden af dit ansættelsesforhold
• afholdte sygefraværssamtaler med din arbejdsgiver og hvad der er forsøgt af tiltag i forhold til at kunne få dig tilbage til arbejdet

Er du syg eller handicappet? Det spørgsmål er relevant i forhold til, om du er omfattet af de særlige regler, der gælder for beskyttelse mod forskelsbehandling. Efter loven må der ikke ske forskelsbehandling pga. handicap. Det kan særligt have betydning, hvis du bliver opsagt, da en afskedigelse ikke må ske på baggrund af et handicap.

Handicapbegrebet er ikke 100 % sort eller hvidt, men følgende kriterier vil efter nuværende domspraksis bruges til at afgøre, om du har et handicap eller ej:

• Der skal foreligge en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom.
• Sygdommen skal medføre en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.
• Begrænsningen skal være af lang varighed.

En langvarig sygdom kan efter retspraksis i én situation være et handicap og i en anden situation ikke være det — alt efter omstændighederne. Eksempelvis ligger der retspraksis på, at sclerose i én sammenhæng blev anset som et handicap, men i en anden sag ikke, da den scleroseramte kunne udføre sit arbejde på lige fod med andre kollegaer.

Hvis du er handicappet, og reglerne om forskelsbehandling pga. handicap bliver overtrådt, fx hvis du bliver afskediget pga. dit handicap, er du berettiget til en godtgørelse.

Kontakt DJ for nærmere rådgivning om, hvordan du er stillet juridisk.

Er du syg, har du ret til fravær fra arbejdet pga. sygdommen. Men hvis du har behov for behandling hos læge, tandlæge, fysioterapeuter mv., skal du som udgangspunkt lægge det uden for arbejdstid i det omfang, det er muligt — og til mindst mulig gene for udførelsen af dit arbejde. 

Er du funktionær, vil du være berettiget til løn i forbindelse med dit fravær. Hvis du ikke er funktionæransat, vil det afhænge af din kontrakt eller eventuelle sædvaner eller aftaler på arbejdspladsen, om du er berettiget til løn.

Du må i udgangspunktet ikke søge nyt arbejde, mens du er sygemeldt fra din nuværende arbejdsplads — medmindre du er sygemeldt på grund af forhold på arbejdspladsen.

Hvis du eksempelvis er sygemeldt på grund af chikane, mobning eller andre forhold, der er direkte relateret til den givne arbejdsplads, så må du gerne søge nye jobs i din sygemeldingsperiode.

Er du ledig, skal du huske at tale med din a-kasse og dit jobcenter om det først. De skal være indforståede med det, da det ellers kan risikere at få konsekvenser for dine sygedagpenge.

Er du i tvivl, så ring til DJ på 33 42 80 00.

Som udgangspunkt skal du ikke oplyse om eventuelle sygdomme, du måtte lide af. Lider du af en sygdom, som kan have væsentlig betydning for udførelsen af det arbejde, du ansættes til, skal du oplyse det. Hvis du fx søger ansættelse som videojournalist, men har rygproblemer, der betyder, at du ikke kan tåle at bære et kamera i længere tid ad gangen, vil det være en oplysning, du vil være forpligtet til at give. Vær særlig opmærksom på, at sygdom pga. arbejdsrelateret stress efter omstændighederne kan være en oplysning, en potentiel kommende arbejdsgiver skal have.

Kontakt DJ, hvis du er i tvivl.