Sociale medier og ophavsret

Det afhænger af, hvilket socialt medie det drejer sig om. Brugerbetingelserne varierer fra medie til medie – og ændrer sig løbende.

Brugerbetingelserne hos mange af de større sociale medier, fx Facebook og YouTube, indeholder en meget vidtgående licens til mediet. I henhold til denne licens kan det sociale medie bruge dit materiale på nærmest enhver måde, som de ønsker.

Når du accepterer betingelserne, giver du det sociale medie licens til at bruge dit materiale uden at betale dig for brugen med andet end adgangen til platformen. Således modtager du intet vederlag, hvis dit materiale skulle blive brugt. Det sociale medie har desuden adgang til at videresælge materialet til tredjepart.

Læs en mere dybdegående juridisk analyse af ophavsret på sociale medier.

Det sociale medie må dog ikke efter dansk ret anvende dit materiale i en for dig krænkende sammenhæng. Det kunne eksempelvis være i en reklame. Ønsker de det, skal du og evt. personer portrætteret på billedet spørges først.

Facebook bruger dog i et vist omfang dine oplysninger til annoncer på Facebook, blandt andet de såkaldte sociale anbefalinger. Det foregår ved, at Facebook parrer dine handlinger på Facebook med en annonce; hvis du, Peter Petersen, for eksempel klikker på ”Synes om” på Bilkas virksomhedsside, kan andre få vist en reklame, hvor ”Peter Petersen synes godt om Bilka”.

Læs mere om Facebooks datapolitik

Læs om hvordan du fravælger at Facebook bruger dine oplysninger til annoncer

Ja. På et tidspunkt i processen med oprettelsen af din profil på det sociale medie blev du bedt om at tiltræde brugerbetingelserne. Så du har accepteret vilkårene.

Dog er det sådan ifølge dansk ret, at meget vidtgående vilkår under visse betingelser kan blive erklæret ugyldige. I den forbindelse vil det navnlig have betydning, om du optræder som ’forbruger’ i forhold til det sociale medie, og/eller om betingelserne ikke er oversat til dansk. Har du oprettet profilen som professionel bruger, fx for en virksomhed eller som freelancer, er der mindre chance for, at vilkårene kan blive erklæret ugyldige.

Bliver vilkårene erklæret ugyldige, vil det sociale medie ikke kunne bruge dit materiale i samme omfang.

Det kan dog være meget vanskeligt at gøre sit krav gældende over for eksempelvis Facebook. Formentlig kommer du ikke uden om at skulle rejse til USA for at rejse sagen eller gennemtvinge en dom, du måske har været heldig at få i Danmark.

Du bør derfor indstille dig på, at brugerbetingelserne er gældende, og at du kan få svært ved at få dem erklæret ugyldige. Kan du ikke leve med dem, bør du undlade at anvende det pågældende sociale medie.

Læs en mere dybdegående juridisk analyse af ophavsret på sociale medier.

Som udgangspunkt ikke. Brugerne må ikke tage eksempelvis et billede fra din Instagram-profil og bruge det på deres egen hjemmeside.

Du må dog acceptere, at andre brugere i de fleste tilfælde kan dele, like, retweete mv. dit materiale inden for det sociale medie, så længe de anvender de funktionaliteter, som er tilgængelige på det pågældende medie.

Det følger både af brugerbetingelser og det samtykke, du giver, når du uploader dit materiale. Der er også brugerbetingelser hos YouTube, som indebærer, at en anden bruger kan embedde (indlejre) din video lagt på YouTube på sin egen hjemmeside eller på visse andre måder gengive videoen. Indlejringsfunktionen kan imidlertid slås fra under avancerede indstillinger.

Du skal dog som udgangspunkt ikke finde dig i, at dit materiale bliver brugt i sammenhænge, som virker krænkende for din anseelse. For mange vil det være tilfældet, hvis materialet bliver brugt i reklamemæssig, politisk eller religiøs sammenhæng.

Oplever du alligevel dette, kan det udgøre en krænkelse af dine ophavsrettigheder.

Læs en mere dybdegående juridisk analyse af ophavsret på sociale medier.

Læs mere om krænkelse af dine ophavsrettigheder

En række virksomheder, organisationer og medier er begyndt – navnlig i forbindelse med konkurrencer – at annoncere, at brug af et bestemt hashtag indebærer, at ophavsmanden har samtykket til en vis form for anvendelse af billeder.

Som udgangspunkt kan en virksomhed eller et medie dog ikke gyldigt fastlægge retningslinjer for brugen af et bestemt hashtag og anse brugen af hashtagget som et samtykke til at udnytte et bestemt ophavsretligt beskyttet værk.

De danske domstole har dog endnu ikke haft mulighed for at tage stilling i en sag, hvor en sådan problemstilling var sat på spidsen. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at en domstol ville nå frem til, at ophavsmanden har givet samtykke til virksomhedens anvendelse i et vist omfang, hvis ophavsmanden bruger et meget unikt hashtag knyttet til en specifik virksomhed – og måske tilmed er vidende om de betingelser, som virksomheden har forsøgt at stille op.

Læs mere: Man kan ikke tage ejerskab på et hashtag

Læs en mere dybdegående juridisk analyse af ophavsret på sociale medier.

Som udgangspunkt må du ikke, og gør du det alligevel, begår du en ophavsretskrænkelse.

Ophavsmanden har ikke overdraget eller opgivet sine ophavsrettigheder ved at lægge materialet på et socialt medie. At lægge sit materiale på et socialt medie svarer som udgangspunkt til, at ophavsmanden har lagt det på sin egen hjemmeside.

Ophavsmanden har dog samtykket til en vis anvendelse ved at acceptere brugerbetingelserne for det sociale medie. Omfanget af det samtykke kan du således finde ved at se i brugerbetingelserne for det pågældende sociale medie.

Som tommelfingerregel bør du kun bruge billeder og andet materiale inden for de rammer og funktionaliteter, som det pågældende sociale medie stiller til rådighed, fx deling, likes og embedding. Lægger du billedet på dit skrivebord for at uploade det igen eller overføre det til et andet socialt medie eller din hjemmeside, vil det højst sandsynligt ikke være lovligt.

Husk, at der gælder særlige regler, hvis du vil bruge indholdet redaktionelt eller som led i markedsføring.

Læs mere om sociale medier og mediejura

Læs mere om sociale meder og markedsføring

Læs en mere dybdegående juridisk analyse af ophavsret på sociale medier.

Nej, det svarer faktisk nogenlunde til, at du fysisk kopierer artiklen og deler den ud til alle dine Twitter-følgere.

Du må i stedet forsøge at finde artiklen på avisens hjemmeside og linke til den.

Du kan også citere fra artiklen, men husk, at det er svært at overholde citatreglerne, når du kun har et begrænset antal tegn til rådighed.

Nej. Du foretager en eksemplarfremstilling af fotografens billede og tilgængeliggør det bagefter til alle på Twitter – uden fotografens samtykke.

Det hjælper heller ikke, at du kun affotograferer en mindre del af billedet, for du må ikke citere fra billeder. Du kan eventuelt forsøge at finde billedet på nettet og linke til det.

Nej, der er ingen sikkerhed for, at du gør dette lovligt.

En video kan sagtens udgøre en ophavsretskrænkelse, selv om den ligger på YouTube. YouTube har først pligt til at fjerne materiale, når tjenesten er blevet gjort opmærksom på, at materialet er lagt ulovligt op.

Inden da kan materialet været delt tusindvis af gange. Det er således heller ingen garanti for lovligheden, at en masse brugere har delt en video.

Hvis du deler, videresender, embedder eller liker materiale, som er ulovligt uploadet, medvirker du til en fornyet ophavsretskrænkelse, og dette kan føre til et økonomisk krav fra ophavsmanden.

DJ anbefaler derfor, at du altid forsøger at kontakte den egentlige ophavsmand, hvis du vil bruge materialet.

Læs en mere dybdegående juridisk analyse af ophavsret på sociale medier.

Ja, som udgangspunkt, hvis du bruger YouTubes embed-funktionalitet.

Rettighedshaverne har, når de bruger YouTube, som udgangspunkt samtykket til, at andre brugerne kan embedde deres indhold med YouTubes embed-funktionalitet. Du bør dog være opmærksom på, at de danske domstole endnu ikke har taget stilling til, om det gælder i alle tilfælde.

Hvis du af en eller anden grund ønsker at embedde uden brug af YouTubes embed-funktionalitet, kan det efter omstændighederne også være tilladt at embedde uden.

Du må dog under alle omstændigheder ikke embedde på en måde eller i en sammenhæng, som kan virke krænkende for ophavsmanden. For mange vil det være tilfældet, hvis materialet bliver brugt i reklamemæssig, politisk eller religiøs sammenhæng. Du skal også huske at kreditere ophavsmanden til videoen.

Du bør også sikre dig, at den, som har uploadet videoen, har rettighederne til at lægge den på YouTube. Hvis du embedder materiale, som er ulovligt lagt op, medvirker du til en fornyet ophavsretskrænkelse, og dette kan føre til et økonomisk krav fra ophavsmanden.

Læs en mere dybdegående juridisk analyse af ophavsret på sociale medier.

Nej, du skal samtykke til enhver kommerciel anvendelse af billeder, hvor du tydeligt er portrætteret.

Bruger en virksomhed uden samtykke dit billede som led i en reklame, vil det være en krænkelse af din såkaldte personlighedsret. Det gælder, uanset hvorfra virksomheden har fået fat i et billede af dig. Du skal dog være opmærksom på, at Facebooks såkaldte sociale anbefalinger i et vist omfang kan bruge dit profilbillede, hvis du ikke har valgt denne mulighed fra under dine indstillinger.

• Læs mere om brug og misbrug af billeder på Facebook

Medmindre dit profilbillede er en selfie, skal virksomheden også have samtykke fra den, som har taget billedet af dig. 

Det må de kun, hvis du har overdraget rettighederne til denne udnyttelsesform til din kunde/arbejdsgiver.

Om du har det, vil i hvert eneste tilfælde afhænge af en konkret fortolkning af din aftale, overenskomst og/eller videreudnyttelsesaftale.

• Hent DJ's aftale-skabeloner
• Læs mere om overdragelse af ophavsrettigheder

Spørg din tillidsrepræsentant eller DJ, hvis du er tvivl.  

Materiale mærket med en Creative Commons-licens betyder, at rettighedshaveren har givet sit forhåndssamtykke til udvalgte former for udnyttelse af andre brugere.

Du kan således bruge materialet inden for rammerne af den pågældende licens. Det kræver naturligvis, at den, som har mærket materiale med den pågældende Creative Commons-licens, er enten ophavsmanden til materialet eller har erhvervet rettighederne til at viderelicensere disse på denne måde fx ved at have betalt for det.

Hvad du præcist må bruge materialet til afhænger af, hvilken af de mange Creative Commons-licenser som er anvendt. Licenserne er standardiserede og har særlige ’koder’, så du – når du har sat dig ind i systemet og vilkårene – hurtigt kan overskue, hvad den enkelte ophavsmand har givet sit forhåndssamtykke til.

Licenssystemet består overordnet af tre parametre, som ophavsmanden kan sammensætte til sin licens:

• Kommerciel brug (kode: ”NC”)
• Ret til bearbejdelse (kode: ”ND”)
• Krav om deling på samme vilkår (kode: ”SA”)

Herudover indeholder Creative Commons-licenserne altid et krav om, at ophavsmanden skal krediteres (kode: ”BY”).

• Læs mere om de forskellige Creative Commons-licenser