Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sociale medier og mediejura

Når journalister er på sociale medier, kan man støde ind i nogle presseetiske gråzoner. Her er hvad du særligt skal være opmærksom på.

Dansk Journalistforbund hjælper med journalistisk brug af sociale medier.

Mette Secher

Er det mig eller min redaktør, som har ansvaret for det materiale, jeg lægger på mit medies Facebook-profil?

Hvis mediets Facebook profil er tilmeldt Pressenævnet gælder der de samme regler for placering af ansvar som ved trykte medier. I den situation er det ikke afgørende, hvem der har lagt materialet på Facebook profilen, men derimod hvem der har skrevet materialet eller taget billedet. Hvis materialet fremstår anonymt har den ansvarshavende redaktør ansvaret. Hvis materialet med redaktørens vidende er produceret af en fast medarbejder ved mediet, så har den ansvarshavende et medansvar.

Hvis mediets Facebookprofil ikke er tilmeldt Pressenævnet, så gælder lovgivningens almindelige regler for placering af ansvar. I den situation kan ansvaret formelt pålægges alle, der har været involveret i handlingen dvs. også den der redigerer/uploader materialet på Facebook-profilen.

Kan jeg tilmelde mit medies Twitter-profil til Pressenævnet?

Ja, en Twitterprofil kan godt tilmeldes Pressenævnet.

Må jeg som journalist bruge materiale eller oplysninger fra profiler på sociale medier?

Hvis du vil anvende materiale fra en profil på et socialt medie, skal du være opmærksom på både ophavsretslovens, pressenævnets og straffelovens regler herom.

Materiale

Hvis du bruger materialet direkte, vil det oftest udgøre en krænkelse af profilindehaverens ophavsrettigheder. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis du kopierer billederne eller teksten og lægger det på dit medies hjemmeside eller trykker det i mediets printudgave.

Læs mere: Sociale medier og ophavsret

Der kan også være situationer, hvor brugen af materialet kan være i strid med god presseskik. Det vil det typisk være, hvis materialet er på en lukket profil (se nedenfor). Det vil også være tilfældet, hvis materialet bruges i en anden og krænkende sammenhæng end den oprindelige.

Oplysninger

Hvis du kun anvender oplysningerne, så må du gerne anvende dem, hvis de stammer fra en åben profil/et åbent opslag, da disse betragtes som offentligt tilgængelige. Det samme gælder, hvis profilen har et meget stort antal venner, da det så anses som en åben profil.

Hvis oplysningerne kommer fra en lukket profil anses det som udgangspunkt ikke som offentligt tilgængeligt, og medierne kan derfor ikke bruge det uden samtykke. Dette gør sig dog ikke gældende, hvis oplysninger har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensynet til indehaveren af profilen.

Læs mere: Kendelser fra Pressenævnet om spørgsmålet

Straffeloven

Du skal – på samme måde som med alt andet materiale – være opmærksom på straffelovens regler, når du anvender materiale fra sociale medier. Du må derfor eksempelvis som udgangspunkt ikke bruge billeder, der optaget på et ikke frit tilgængeligt sted.

Husk også, at oplysninger eller billeder fra profiler på sociale medier kan være af så privat karakter, at det kan være en overtrædelse af straffeloven at viderebringe disse. Det gælder muligvis også, i de tilfælde hvor profilen/opslaget er åbent.

Er brugernes debatindlæg på min avis’ hjemmeside omfattet af de presseetiske regler?

Svaret afhænger af, om debatforummet eller den hjemmeside, hvor debatforummet er på, er tilmeldt Pressenævnet.

Hvis debatforummet ikke er tilmeldt, vil de presseetiske regler ikke gælde.

Hvis debatforummet er tilmeldt, vil de presseetiske regler gælde, men i forskellig udstrækning, afhængigt af om det er en såkaldt redigeret eller uredigeret debat.

I det omfang, mediet bestemmer, hvilke indlæg som bringes i debatten, anses det for en redigeret debat. Disse indlæg er omfattet af de presseetiske regler på samme måde som det andet redaktionelle stof, der offentliggøres.

Bringer mediet en uredigeret debat, er debatforummet ikke omfattet af de presseetiske regler i samme omfang. Det eneste krav i de presseetiske regler er i stedet, at mediet bør offentliggøre synlige og klare retningslinjer for den uredigerede debat samt give effektiv adgang til at klage til mediet over indlæg.

Læs mere i Pressenævnets årsberetning fra 2004 (side 19 - 20).

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.