Skatteregler

SKAT vurderer din skattemæssige status ud fra de faktiske forhold. Det er derfor ikke afgørende, hvad du kalder dig, eller hvordan du afregner over for en kunde. Det vil sige, om du sender faktura eller en lønopgørelse.

Det er heller ikke afgørende, om du arbejder hjemmefra eller hos arbejdsgiveren. For eksempel har freelancere og konsulenter ofte meget frie arbejdsforhold, fordi de har hjemmearbejdsplads og selv bestemmer arbejdstiden, men det ændrer ikke ved, at de enten er lønmodtagere eller honorarmodtagere, hvis de ikke påtager sig en økonomisk risiko ved arbejdet.

Du kan nedenfor se et eksempel på, hvordan SKAT vurderer en bestemt aktivitet og hvilken skattemæssig status, du har:

• Lønmodtager: Jonas er freelancefotograf hos et dagblad. Dagbladet kontakter ham hver 14. dag og fortæller ham, hvilke billeder han skal tage og hvornår. Jonas får betaling for sit arbejde, uanset om billederne bliver trykt af dagbladet eller ej. Jonas er lønmodtager, da han arbejder efter arbejdsgiverens anvisninger og for arbejdsgiverens regning og risiko.
• Honorarmodtager: Mikkel er uddannet journalist, men er ledig. I sin fritid skriver han artikler om natur og miljø. Han har sendt nogle af artiklerne til Danmarks Naturfredningsforening. Hvis artiklerne bliver trykt af foreningen, får han betaling for de trykte artikler. Ikke de øvrige. Mikkel er honorarmodtager, da han ikke er i et ansættelsesforhold til foreningen, og da han ikke har nogen økonomisk risiko ved fritidsarbejdet som journalist.
• Selvstændig erhvervsdrivende: Ditte har egen virksomhed, hvor hun leverer kommunikationsydelser til sine kunder. Hun handler for egen regning og risiko. Hun har lejet lokaler og lever af virksomhedens overskud. Ditte driver erhvervsmæssig virksomhed, da hun påtager sig en økonomisk risiko ved arbejdet, og da virksomheden har overskud og er rentabel.
• Ikke-erhvervsmæssig virksomhed: Else har et fuldtidsarbejde, men hun sælger også brugskunst på nettet. Det er begrænset, hvad Else sælger via hendes netbutik, og hun har underskud. Elses virksomhed er ikke-erhvervsmæssig, da virksomheden har et mindre omfang og ikke er rentabel.

Når SKAT skal vurdere din skattemæssige status, ser SKAT først på, om du påtager en økonomisk risiko ved arbejdet eller ej. Ved økonomisk risiko forstås, om du risikerer at få et tab ved aktiviteten. Det vil sige, at

• enten fordi dine udgifter er større end dine indtægter, fx fordi du sælger varer og har udgifter til køb eller fremstilling af varerne.
• eller fordi du kan pådrage dig et erstatningsansvar, hvis du fx ikke løser din arbejdsopgave aftalemæssigt korrekt eller ikke har sikret dig alle rettigheder til den ydelse, som du leverer til kunden.

Tiden du lægger i virksomheden er derimod ikke forbundet med en økonomisk risiko, selvom du ikke måtte få betaling for din tid. Ligeledes er udgifter til arbejdstøj, transport til og fra arbejde og frokost i arbejdstiden ikke en økonomisk risiko, da udgifterne er almindelige i et lønmodtagerforhold.

Hvis du påtager dig en økonomisk risiko, driver du selvstændig virksomhed som enten erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Hvis du ikke påtager dig en økonomisk risiko, så er du enten lønmodtager eller honorarmodtager.

Hvis du har flere aktiviteter, vil SKAT vurdere dem hver for sig. Du kan for eksempel være lønmodtager i forhold til en aktivitet, og selvstændig erhvervsdrivende i forhold til en anden.

Du kan her læse mere om, hvad der i skattemæssige forstand karakteriserer henholdsvis en lønmodtager, honorarmodtager, erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Du kan også læse mere om afgrænsningen på SKAT’s hjemmeside.