Sådan indsender du forslag til Cavlingprisen 2024
Fra i år skal du indsende dine forslag til Cavlingprisen digitalt.
Der er nu åbnet for indsendelse af forslag til Cavlingprisen 2024. Ønsker du at indsende et eller flere forslag til, hvem der skal modtage Cavlingprisen 2024, skal du læse guiden herunder igennem grundigt.
1: Send en mail med navn og titel på dit forslag til Steffen Lund – stl@journalistforbundet.dk
Send navn eller navne på den eller de journalister, du foreslår, og navnet på det journalistiske produkt, du foreslår dem for. Vedlæg din motivation for, hvorfor vedkommende fortjener Cavlingprisen. Motivationen bliver offentliggjort, så den må ikke indeholde private oplysninger. Motivationen må højest fylde 1 A4 side.
Når du har sendt mailen, vil du modtage en kvittering på mail med et uploadlink til bilag.
2. Upload alt relevant materiale via linket til en mappe på Teams.
Hver fil skal tydeligt navngives og evt. længde skal angives. Eksempler:
- artikelserie elbitsagen side 1-6.pdf
- podcastserien elbitsagen 12 afsnit samlet3timer.mp3
- elbitsagen tvdokumentaren alle tre afsnit.mov
Accepterede filformater: PDF, Jpg, mpeg, mov, wav, mp4, png og mp3.
Herefter vil DJ kontrollere, at alt ser rigtigt ud, og du vil få en bekræftelse på, at dit forslag er gyldigt og tæller med i det videre arbejde.
Du kan i princippet uploade materiale til din mappe helt indtil den endelige deadline 30. oktober kl. 12.00.
Når dit forslag er blevet godtaget, vil det blive offentliggjort på: https://journalistforbundet.dk/cavling
Kan du ikke se den efter 48 timer fra indsendelse, kontakt os gerne. Ikke før.
Tænk dig godt om og upload KUN det mest relevante materiale.
Vent venligst ikke til lige før deadline med at indsende for at undgå evt. tekniske problemer.
VIGTIGT: Er materiale bag betalingsmur skal du få lavet gratis adgang til komiteen og skrive evt. login/ password. Denne adgang skal først frafalde efter prisuddelingen 10. januar 2025.
Cavlingkomitéen kan anmode forslagsstillere om at indsende yderligere dokumentation, ligesom komitéen kan afvise forslag, der vurderes at være i uoverensstemmelse med Cavlingprisens hensigt, historie og traditioner.
Indsendelsesfristen er onsdag 30. oktober, kl. 12.00. Forslag og uploadet materiale herefter medtages ikke.
Det er alene forslagsstillerens ansvar at sikre sig, at materialet er fuldstændigt, afleveret til tiden og tilgængeligt helt frem til uddelingen i januar.
Prisoverrækkelsen foregår fredag 10. januar kl. 15.00 i Arbejdermuseets Festsal, Rømersgade 22 i København K.
Spørgsmål
Materialekoordinator: Steffen Lund / tlf.: 3342 8000.
Presseansvarlig: Bo Therkildsen / tlf.: 3342 8000.