Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Repræsentation og mangfoldighed

Hvordan præsenterer og repræsenterer vi den verden, vi dækker og beskæftiger os med? Og hvordan snakker vi om den på en handlingsorienteret og ansvarlig måde?

Rapporten "Dem, vi taler om" dokumenterer f. eks., at

  • Statistisk set er etniske minoriteter underrepræsenteret i nyhedsbilledet. Hvor etniske minoriteter i 2016 udgør 12,3 procent af befolkningen, så optræder de kun som fire procent af nyhedskilderne i de undersøgte medier. Underrepræsentationen er dermed forøget siden sidste undersøgelse.
  • Kvindelige minoritetskilder er dobbelt underrepræsenteret: Kvindelige kilder er generelt underrepræsenteret i materialet, hvor kun cirka en tredjedel af kilderne er kvinder. For etnisk danske kilder er fordelingen 33 procent kvinder og 67 procent mænd, mens det for minoritetskilder er 29 procent kvinder og 71 procent mænd. Minoritetskvinder er altså både underrepræsenteret gennem køn og etnicitet.
  • Minoritetskilder optræder i nyhedsreservater: Særligt de ikke-vestlige nyhedskilder optræder næsten udelukkende i historier indenfor udlændingestof, religion (her forstået som historier om Islam) og kriminalstoffet. Alle stofområder, der i udbredt grad problematiserer etniske minoriteters inklusion som borgere i Danmark.
  • Minoritetskilder er fraværende i den politiske dækning af udlændingestoffet: Selvom den største koncentration af minoritetskilder findes i udlændingestoffet, så er det næsten udelukkende majoritetskilder (primært beslutningstagere), der optræder i de politiske historier knyttet til spørgsmål om udlændige, indvandring og integration.

Derfor er emnet om mangfoldighed, præsentation og repræsentation af minoriteter en væsentlig debat og en væsentlig pointe at arbejde med.

Her er nogle forslag til læringsdage, som handler om mangfoldighed.

Der ligger forslag til læringsdage med kønsbias som omdrejningspunkt på en anden side.

Mangfoldighedsbingo

Spillet tager 1-2 timer, og der skal være fire deltagere eller derover. Praktikanterne skal have arbejdet mindst seks måneder, for at spillet giver mening: De skal have samarbejdet med kilder og andre, før de kan spille bingo.

Formålet er gennem leg at diskutere repræsentation og mangfoldighed.

Print bingoplader, så der er en til alle deltagere. Her har bingopladen felterne:

  • Jeg har brugt en flygtning i forbindelse med mit arbejde
  • Jeg kommer fra en by med mindre end 5000 indbyggere
  • Jeg er tætte venner med mennesker med en anden religiøs baggrund end kristendom
  • Jeg har brugt en handicappet i forbindelse med mit arbejde
  • I den forløbne uge har jeg interviewet/arbejdet sammen med flere kvinder end mænd
  • Jeg har brugt en kilde med en anden etnisk baggrund end dansk til en artikel, hvor kildens etnicitet ikke betød noget
  • En af mine forældre er ufaglært
  • En af mine bedste venner er førtidspensionist
  • Jeg går til fester med andre end kun heteroseksuelle

Du kan også selv generere andre bingoplader, som passer bedre til netop jeres organisation og kontekst.

Nu gælder det om for den enkelte at få alle felterne på bingopladen krydset af.

Bingospillet kan foregå på den klassiske måde: Du råber de forskellige felter op i tilfældig rækkefølge og ser, om der er en vinder på en række eller på en plade.

En bedre form for bingospil kan du sørge for, ved at praktikanterne skal dække felterne ved at gå rundt og spørge andre, om de har gjort det, som står i feltet. Praktikanterne går rundt blandt hinanden og spørger: ”Har du interviewet en med anden etnisk baggrund end dansk?”, og så får de krydset feltet af, hvis svaret er ja.

Hav en præmie klar til vinderne på en række og hele pladen.

Praktikantvejlederen tager derefter en snak med gruppen:

  • Hvad var svært at finde?
  • Hvad var nemt at finde?
  • Hvorfor?
  • Hvordan kan vi få en mere fair fordeling af kilder og samarbejdspartnere, så vi ikke bare snakker om mangfoldighed, men gør noget ved det?

Dagen kan slutte af med, at praktikanterne sammen med vejlederen sætter nogle mål for, hvordan der kan blive en mere fair fordeling af kilder/samarbejdspartnere etc.

Praktikantens sociale identitet

Denne øvelse skal helst foregå i en gruppe med høj grad af tillid.

Øvelsen tager 1-3 timer, alt efter hvor meget der er at snakke om.

Formålet er at diskutere: Afspejler praktikanterne samfundet, og hvor godt passer deres identitet ind i samfundet og i medierne?

Praktikanterne udfylder skemaetVores sociale identitet

Det skal være frit, om den enkelte praktikant vil udfylde og åbent fremlægge alle kategorierne i skemaet. Skemaet er altså privat, og den enkelte praktikant vælger selv, hvad han eller hun vil dele med de andre tilstedeværende.

Derefter tager vejlederen en snak med praktikanterne om resultaterne:

  • På hvilke punkter er det nemt at have den identitet?
  • På hvilke punkter ikke?
  • Hvad er konsekvenserne?
  • Hvad kan vi være blinde for, når vi kommer med en bestemt identitet?
  • Hvad kan vi bidrage med, når vi kommer med en bestemt identitet?
  • Hvad kan vi gøre ved det?
  • Hvad er kildernes/samarbejdspartnernes sociale identitet?
  • Hvordan ser vi på andre sociale identitet?

Det er vigtigt, at dagen ikke bare bliver en snak, men også munder ud i nogle diskussioner om, hvad man kan gøre ved det:

  • Hvad er den enkeltes ansvar, og hvad kan den enkelte gøre?
  • Hvad er nærmeste ledelsesansvar?
  • Hvad er organisationens/topledelsens ansvar?
  • Hvad er samfundets ansvar?

Sæt gerne nogle konkret mål for, hvordan praktikanterne kan udvide deres kildenetværk, så det også indeholder andre kilder end mennesker med samme sociale identitet som deres egen.

Andre forslag med fokus på mangfoldighed

Vil mediet og arbejdspladsen konstruktivt bidrage til flere historier eller anden kommunikation om, til og med minoriteter, kan en halv eller hel dag bruges til oplæg og debat, ideudvikling, kildearbejde, benspænd eller en snak om stereotyper.

Er I en større gruppe, kan I prøve at invitere en oplægsholder, der kan sætte gang i en debat. Blandt andet Ansvarlig Presse, Menneskebiblioteket og Institut for Menneskerettigheder afholder selv forskellige events og kan måske komme med input til sådan et arrangement.

Brug for eksempel idekonkurrencen som et afsæt. Den, der får den bedste ide, til historier eller anden kommunikation om, med eller til minoriteter, vinder tid og opbakning til at gennemføre projektet.

Eller lav en kilde- eller samarbejdspartnerarbejdsdag, hvor praktikanterne bruger tid på at finde flere kilder og samarbejdspartnere fra hele spektret af befolkningsgrupper.

Benspænd kan også være en god måde at få praktikanterne til at tænke over, hvordan vi bruger bestemte kilder til bestemte historier. Et benspænd kunne lyde: ”I løbet af den næste uge skal du have mindst en kilde/samarbejdspartner, som tilhører en minoritet – uden at kilden bruges i en historie, der handler om netop den minoritets problemer.”

Det kan fx være en fodbold-fan i rullestol; en flygtning, der i en voxpop fortæller om sine indkøbsvaner i det lokale supermarked, eller en indvandrer, der lider af en sygdom og bruges som case i forbindelse med sygdommen.

Hvilke stereotyper har vi helt umiddelbart? Hvad med andres identitet? Hiv 5-8 fotos af særlige befolkningsgrupper frem og diskutér, hvilke tanker man helt umiddelbart har om den type mennesker. Det kan være en hjemløs, en Pride-deltager, en fra Jehovas Vidner, en pige med rottehaler og lårkort nederdel eller en mand i helt sort jakkesæt og mørkt slips. Vi placerer nærmest ubevidst andre i kasser, men er kasserne nyttige, eller kan de forhindre en i at tænke på kilderne/samarbejdspartnerne på andre måder?

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.