Rådigheds-/pressevagter

Både journalister og presse-/kommunikationskonsulenter bør efter DJ's opfattelse kun indgå i rådighedsvagter/pressevagter som en del af en aftale på overenskomst- eller husaftaleniveau.

Det er generelt DJ's indtryk, at der omkring rådigheds-/pressevagterne på kommunikationsområdet rent aftalemæssigt ofte er godt styr på, at der for forpligtelserne skal betales ekstra i form af penge og/eller tid. Oftest indeholder disse aftaler den forudsætning, at alene vagtforpligtelsen udløser et beløb og noget ekstra frihed. Der tillægges så yderligere, når rådigheds-/pressevagten rent faktisk aktiveres på baggrund af en henvendelse. Aftalerne forudsætter som hovedregel også en vagtfordeling på ikke under 4 personer.

Anderledes broget er billedet omkring nyhedsmedierne, især på mediehuse, der har deres oprindelse i dagsbladsverdenen. Indtil internettets indtog bestod produktionen af en daglig rytme med en deadline, og derefter havde man fri.

Med internettet er der nu opstået det behov, at mange redaktører vil være sikre på, at redaktionen kan træde til, hvis der i løbet af weekenden eller aftenen skulle ske noget, som man bør have på mediets site. Men de vil ikke afsætte en medarbejder til decideret at have vagt på redaktionen og dermed have det som sin faste opgave at overvåge nyhedsstrømmen og løbende opdatere.

Der bliver sjældent afsat midler til denne ekstra opgave, og så lyder beskeden:

• Kan vi ikke bare sige, at I på skift tager telefonen med hjem, så folk har nogen at ringe til, hvis der skulle ske noget, som vi skal have på nettet?

Forslaget bliver ofte ledsaget med besked om, at der ikke vil blive betalt ekstra for det, men skulle nogen ringe, så vil man få den forbrugte arbejdstid og evt. genetillæg, men der er ingen ekstra betaling for overhovedet at stå til rådighed.

De almindelige overenskomster opererer ikke med rådighedsbegrebet, hovedsagligt fordi arbejdsgiverne ikke har været villige til at give en ifølge DJ rimelig betaling for det. Når en ledelse indgår en individuel aftale med en ansat om at stå til rådighed ud over den i overenskomsten aftalte arbejdstid, vil DJ som udgangspunkt betragte dette som et brud på overenskomsten.

Når DJ ser med en vis alvor på rådighedsbegrebet, skyldes det følgende mekanismer omkring vagterne.

• Vagten begrænser den ansattes personlige frihed i væsentlig grad.
• Man skal være i stand til at udføre arbejdet hele tiden, fx skal man være ædru på samme måde, som på almindelige arbejdsdage. Vagten begrænser derudover muligheden for at deltage i andre, forpligtende sammenhænge, fx at være fodbolddommer, rejse til en anden landsdel til en 80 års fødselsdag, stå som arrangør af en børnefødselsdag m.v.
• Man skal være i stand til og parat til at rykke på arbejde med ultrakort varsel og for en længere periode, alt efter hvad opgaven kræver.
• Mens det for presse-/kommunikationskonsulenter ofte vil være sådan, at journalister ringer til dem og dermed aktiverer vagten, kan man spørge, hvem ringer til journalisten og aktiverer hende, når nu redaktionen er ubemandet? Sker der en større ting i området uden at nogen ringer om det, er det så overhovedet accepteret ikke at bringe nyheden? DJ antager, at der med vagten ofte fører en underliggende forventning om at følge med i strømmen af nyheder, og det er sjældent muligt uden at være proaktiv.

På baggrund af ovenstående råder DJ til:

• Aftaler om rådigheds-/pressevagter kan kun indgås mellem de overenskomstbærende parter, altså DJ-tillidsrepræsentant eller DJ. Aftaler mellem ledelsen og den enkelte medarbejder eller flere medarbejdere uden om tillidsrepræsentanten er som udgangspunkt et brud på overenskomsten og bør behandles som sådanne. Ansatte på individuel kontrakt, skal selv sikre sig, at vilkårene for rådigheds-/pressevagter i rimelig grad står mål med belastningen, så husk at konsultere Juridisk Rådgivning i DJ.
• Tilbyd evt. ledelsen at indgå en aftale om rådigheds-/pressevagter og søg hjælp hos DJ til at formulere et udspil og få yderligere råd vedrørende forhandlingen med videre.