Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

PTSD

PTSD er nok mest kendt fra krigsveteraner, men flere i medie- og kommunikationsbranchen er ramt af PTSD efter voldsomme oplevelser på opgaver i både ind- og udland. Læs om forebyggelse, symptomer og behandling her.

PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder – på dansk post traumatisk belastningsreaktion.

I medie- og kommunikationsbranchen er det ikke unormalt at fotografer, journalister, tv-tilrettelæggere og kommunikationsmedarbejdere i fx nødhjælps organisationer bliver udsat for ekstreme oplevelser i kortere eller længere tid.

Det har længe været en fortælling i mediebranchen at når fotografen satte linsen for øjet og journalisten trak blokken frem, så blev de ikke så påvirkede af situationen, nu var de professionelle og på arbejde, og dermed havde de et panser der beskyttede dem mod en psykisk påvirkning.

Men efterhånden ved vi, at det der kaldes ”den sekundære traumatisering”, altså selvom du ikke direkte har været i livsfare, så efterlader det aftryk i sindet at stå midt i krig og katastrofer, hvor mennesker lider og dør omkring dig.

Du behøver ikke at have dækket alle krige i verden for at blive mærket og få reaktioner. Du kan have dækket en barsk børnesag, afdækket et skummelt netværk af kriminelle, filmet biluheld eller overværet overgreb af forskellig art – uden at kunne gøre andet end at fortælle verden om det, du har set.

Og selvom du ikke umiddelbart er mærket af det, er det som et glas, der langsomt bliver fyldt, hvis du ikke får det tømt af og til. Og en dag kan en pludselig og helt almindelig hændelse få dig til at bryde sammen.

Læs mere: DJ øger fokus på PTSD

Hvad er PTSD

PTSD er en psykisk lidelse. Det er en traumetilstand, som kan ramme alle mennesker, der har været udsat for eller været vidne til én eller flere voldsomme begivenheder. Typiske begivenheder, der kan medføre PTSD, er krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, gidseltagninger, bilulykker, naturkatastrofer, brand og røveri.

Begivenhederne har en så voldsom karakter, at personen føler sig truet på livet. Nogle har reelt været i livsfare - for andre har det været en følelse af at være i livsfare. Det afgørende er ikke, om faren har været reel eller ej, men hvordan den føles, og hvordan hjernen har reageret.

Et markant kendetegn for et menneske med PTSD er den konstante frygt for igen at havne i en traumatisk situation. Man gør derfor alt for at undgå det, der minder om traumet.

Et andet typisk træk er, at den PTSD-ramtes dagligdag hele tiden ”forstyrres” af genoplevelsen af traumet og et mylder af tanker og følelser, som ikke lader sig kontrollere. Man har kort lunte og har let til overdreven angst eller vrede. Oveni dette kan andre sygdomssymptomer støde til, som f.eks. depression, hukommelsesproblemer og kropssmerter.

Den overvældende styrke af symptomer kan give den PTSD-ramte en oplevelse af ikke længere at have kontrol over sig selv og ikke længere at kunne genkende den person, man plejede at være. Troen på, at man kan fungere i et normalt arbejds-, familie- og fritidsliv forsvinder, og man isolerer sig fra fællesskabet. Det er derfor vigtigt at opsøge professionel hjælp – i første omgang hos egen læge. Professionel hjælp kan begrænse symptomerne og hindre, at PTSD udvikles til en kronisk lidelse.

Hvem bliver ramt af PTSD?

Hvorfor får en person PTSD, mens hans kammerat, som oplevede den samme katastrofe, ikke gør? Og hvorfor rammes kvinder dobbelt så hyppigt som mænd? Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får PTSD. Det er et komplekst samspil mellem den voldsomme begivenheds karakter, omfang og varighed, og den enkeltes muligheder for at tackle eftervirkningerne. Her spiller såvel sociale, psykologiske som biologiske forhold ind.

  • 20-50 % af befolkningen, afhængig af hvilket land, de bor i, vil i løbet af deres liv opleve mindst én svær traumatisk begivenhed. Men langt fra alle udvikler PTSD. 
  • Danske soldater, som har deltaget i internationale militæropgaver, kan udvikle PTSD. Ca. 8 % af de udsendte mænd og 20 % af kvinderne rammes af sygdommen.
  • Mange flygtninge, som kommer til Danmark, er traumatiserede som følge af krig, forfølgelse, fængselsophold, tortur eller andre former for vold eller overgreb.
  • Visse brancher på arbejdsmarkedet er særligt udsatte i forhold til voldsomme og truende begivenheder. Ca. 8 % af de ansatte i disse brancher har symptomer på PTSD.
  • I privatlivet er voldtægt og hustruvold den hyppigste årsag til PTSD

Omfanget af PTSD afhænger af to faktorer: Dels traumets karakter, omfang og varighed, dels af den enkelte persons egen tolkning, sårbarhed og håndtering af den voldsomme oplevelse. 

Nogle mennesker kan være mere disponerede for at udvikle PTSD end andre. Jo mere sårbar, man er, jo mindre belastning skal der til for at udløse PTSD. Biologiske, psykologiske og sociale forhold kan øge sårbarheden. Under opvæksten kan traumer, overgreb, mobning og svære tab øge et menneskes sårbarhed. I voksenlivet kan oplevelsen af flere traumatiske begivenheder bidrage til, at sårbarheden øges.

Hvordan er forløbet ved PTSD?

Efter en traumatisk begivenhed vil de fleste mennesker få en reaktion. Alt efter hvor belastet personen er, udløses forskellige grader af psykiske eftervirkninger. Det kan være følelsen af tomhed, angst, sorg, gråd, vrede og andre følelsesudfald - en helt normal reaktion på en barsk og traumatisk situation.

Forsvinder symptomerne ikke inden for en måned, kan der udvikles PTSD. Det er derfor vigtigt, at den nærmeste familie, venner og kolleger er opmærksomme og løbende holder øje med ændret adfærd, så de kan gribe ind og indhente professionel hjælp, hvis det bliver nødvendigt.

De første symptomer på PTSD viser sig typisk 1-6 måneder efter den voldsomme begivenhed, men det forekommer, at PTSD først udløses flere år efter, at personen har været udsat for traumet. Som regel vil der dog have være symptomer på angst eller lignende i den mellemliggende periode. For ca. en tredjedel af de personer, der udvikler PTSD, bliver tilstanden kronisk. Kommer man ikke i effektiv professionel behandling, øges risikoen for at udvikle kronisk PTSD.

Hvilke symptomer er der på PTSD?

PTSD påvirker følelsesliv, krop, tænkning, adfærd og motivation, men alle mennesker rammes ikke ens. For nogle kan PTSD påvirke dem i en lettere grad og nedsætte livskvaliteten, mens den hos andre kan være svært invaliderende og livstruende. Alt efter symptomernes antal, karakter og sværhedsgrad inddeles PTSD i henholdsvis let, moderat og svær PTSD, og der skelnes mellem enkel og kompliceret PTSD.

Enkel PTSD

 

Symptomerne ved enkel PTSD

 

Påtrængende erindringer og ”flashbacks”

Et af de mest markante symptomer på PTSD er, at man ufrivilligt føres tilbage til oplevelsen af den traumatiske begivenhed. Det kan ske pludseligt og på ringe foranledning, f.eks. kan et synsindtryk, en lugt eller en lyd, som associeres til traumet, lede tankerne tilbage til den voldsomme begivenhed og fremkalde billeder for det indre blik. Tilstanden kan være så angstprovokerende, at den medfører anspændthed, hjertebanken, kvælningsfornemmelse og svimmelhed.

Vagtsomhed og undgåelse

En øget vagtsomhed overfor alt, der kan aktivere angst eller mistro. Man kan have tendens til at fare sammen ved den mindste lyd, og derfor er tærsklen over for støj og larm meget lav. Man har kort lunte og bliver let irritabel. De ukontrollerbare angst- og vredesudbrud gør det svært for den PTSD-ramte at være sammen med andre mennesker. Man forsøger derfor at undgå sociale aktiviteter og andre ting, som kan fremprovokere negative følelser. Desværre kan denne isolation forværre sygdommen, fordi mulighederne for at få et meningsfuldt liv med job og fritidsaktiviteter indskrænkes eller helt ophører.

Søvnproblemer og mareridt

Man kan have vanskeligheder ved at falde i søvn, vågne mange gange og meget tidligt. Mange vågner med hovedet fyldt med tanker, der kværner rundt. Dertil kommer mareridt, ofte flere gange hver nat. Uanset hvor meget man sover, er man stadig træt og uoplagt.

Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Nogle oplever, at hukommelsen og koncentrationen bliver dårligere, bl.a. fordi alle kræfter er fokuserede på ”liv, død og
overlevelse” frem for rationelle gøremål. Den overdrevne vagtsomhed overfor lyde og andre ting, der kan give anledning til, at traumet vender tilbage, er ekstremt trættende. Man glemmer dagligdagens vigtige rutiner, kan ikke huske aftaler, har svært ved at planlægge og virker fraværende og
ubeslutsom.

Forandringer i personligheden

Mange oplever, at deres personlighed forandres efter sygdommen er brudt ud. Det viser sig bl.a. ved anfald af vrede, irritation eller angst, som man ikke selv kan kontrollere. For udenforstående kan anfaldene virke meget umotiverede og upassende i styrke, og derfor kan det være vanskeligt for den PTSD-ramte at omgås andre. 

Nedsat følelsesliv

Nogle oplever også en manglende evne til at vise engagement, empati, ømhed og kærlighed. Man kan miste lysten til at beskæftige sig med det, man ellers tidligere holdt af. Interessen for andre mennesker og sig selv nedsættes, og man glædes ikke over det, der normalt er forbundet med glæde. Dertil kommer manglende sexlyst.

Kompliceret PTSD

 

Symptomerne ved kompliceret PTSD


Når PTSD først er udviklet, kan symptomerne hos nogle mennesker kompliceres af en række psykiske og fysiske sygdomme. Dette kaldes kompliceret PTSD. Patienter, der henvises til specialiseret behandling i den regionale psykiatri, lider som regel af kompliceret PTSD. Symptomerne kan f.eks. være:

Depression og skyldfølelse

Depression ledsages ofte af skyldfølelse og selvbebrejdelser. Selvværdet er lavt og man tænker negativt om sig selv. Mange med PTSD får en moderat depression, mens andre rammes i svær grad. Depressionen kan øge tendensen til isolation og gøre det endnu vanskeligere at slås mod sygdommen.

Tanker om død eller selvmord

Selvmordstanker er ofte til stede; lige fra fornemmelsen af, at det kunne være en lettelse ikke at vågne om morgenen til egentlige tanker eller ligefrem planer om selvmord. Mange med PTSD plages af sådanne tanker, og hos nogle er der en høj selvmordsrisiko.

Dissociative forstyrrelser og hallucinationer

Dissociative forstyrrelser er en ufrivillig flugt fra virkeligheden. Kroppen kan føles uvirkelig. Nogle føler ligefrem, at de befinder sig uden for deres krop. Andre handler i trance, hvor de pludselig vågner op et fremmed sted uden at vide hvordan, de er kommet derhen. Man kan også opleve hallucinationer, hvor man hører stemmer fra folk, der deltog i den traumatiske begivenhed. Stemmerne kan tale nedsættende, kan være styrende og bestemmende. Svære psykotiske symptomer er sjældne. Lettere psykotiske symptomer er hyppigere og ofte forbigående.

Angst og tvangsritualer

Mange oplever angst. Angsten kan spænde fra let vakt ængstelse og angstanfald til vedvarende svær angst. Mange udvikler en række tvangsritualer for at beskytte sig mod angsten.

Hukommelsestab

Andre oplever helt eller delvist hukommelsestab i forhold til den traumatiske begivenhed. Man har gjort alt for at fortrænge
begivenheden og har nu tabt evnen til at huske den. Men selvom der umiddelbart er ”lagt låg på”, er angsten stadig i kroppen.

Isolation og grundlæggende forandringer i personligheden

Manglende tillid til andre, øget mistro og fjendtlighed kan også være nogle af symptomerne ved kompliceret PTSD. De kan
medføre, at man isolerer sig fra sociale aktiviteter. Personen trækker sig tilbage fra venner og familie, bliver initiativforladt
og mister interessen for at deltage i betydningsfulde aktiviteter. Personligheden er således grundlæggende forandret.

Kropslige symptomer

Ofte forekommer svære kropslige symptomer, som kan være vanskelige at diagnosticere, og derfor medfører mange
undersøgelser hos egen læge og evt. speciallæger.

Traumetilstanden og den langvarige anspændthed belaster kroppen og kan have vidtgående konsekvenser. Ofte plages man af hjertebanken, brystsmerter, synkebesvær, mavebesvær og smerter fra bevægeapparatet. Desuden er der øget risiko for sukkersyge, forhøjet blodtryk og gigtsygdomme.

Misbrugsproblemer

Misbrug - især af alkohol eller angstdæmpende medicin – er ret hyppigt og vanskeliggør behandlingen, da evnen til at løse problemer bliver meget ringere. Misbrug er desuden dokumenteret sundhedsskadeligt.

DJ hjælper med at håndtere PTSD
 

  • Hvis du har en arbejdsgiver eller en aftale med en aftager om din historie, skal du ALTID huske at få penge til forsikring, sikkerhedskurser og psykologisk hjælp til at beskytte dig selv før, under og efter opgaven. Prøv at forestille dig at du tager afsted med udstyr du ikke har checket igennem inden afgang, og som du heller ikke checker når du kommer hjem – dit helbred er langt mere værd end et kamera – og dit helbred skal også passes og vedligeholdes når det bliver brugt helt ud i ekstremerne.
  • Hvis du er på vej ud og rejse til et konfliktfyldt område, så forbered dig godt, så er du bedre rustet til at overkomme de uforudsete ting, der helt sikkert vil ske, når du arbejder i områder, hvor det mest almindelige ikke fungerer mere.
  • Hvis du ikke er fastansat og skal ud og arbejde i konfliktfyldte områder, eller hvis du arbejder med meget konfliktfyldt stof, kan du søge om tilskud til sikkerhedskurser, der både har fokus på din psykiske og fysiske sikkerhed og på din sundhed. Du kan søge om tilskud til kurser her: 
  • Sikkerhedskursus inden opgaver i udlandet
  • Hvis du ikke har en arbejdsgiver eller en sundhedsforsikring, der dækker professionel debriefing og psykologhjælp, kan du søge om tilskud til det i DJ
  • Hvis du ikke længere kan passe dit arbejde pga PTSD, så kan du få hjælp i DJ til at anmelde det som en arbejdsskade.

Du kan læse mere om PTSD her:

Kilde: Psykiatrien i Region Midtjylland 

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk

DJ ØGER FOKUS PÅ PTSD

PTSD rammer også fotografer og journalister der rejser i krige, katastrofer og som arbejder med andre voldsomme begivenheder.

Men hvad er PTSD? Og hvad kan man gøre ved det?

Få forklaringen på hvad der er, hvordan det føles og bud på, hvordan man kan komme igennem det.

Jonas Pryner

GUIDE: VEJEN TIL ET GODT ARBEJDSLIV

Vi motiveres af forskellige ting i joblivet, men der er stadig nogle fællesnævnere for, hvad der sikrer et grundlæggende godt arbejdsliv. DJ har samlet en række af dem.