Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Problemer med ansøgning om rettighedsmidler for tekstere

Et stadigt problem for mange tekster er ansøgningen om rettighedsmidler i DJ’s rettighedsmiddelportal. Seneste har et medlem rejst problemet over for os via sociale medier, og vi føler, at det er nødvendigt at forklare over for alle rettighedsmodtagere på teksterområdet, hvorfor tingene ikke bare fungerer 100%

Forskellen på titlerne

Når man skal ansøge om rettighedsmidler, skal man angive, hvad de respektive programmer, man har levet tekster til hedder. Har man tekstet et udenlandsk program/film, kan titlen meget vel blive ændret, når filmen eller programmet sendes på dansk tv.

DJ får ikke besked om, hvad den danske udgiver navngiver den udenlandske produktion. Der findes pt. Ikke noget centralt system, der indsamler disse oplysninger.

Det ville helt klart lette DJ’s administration, hvis vi kunne få disse oplysninger direkte - enten fra produktionsselskabet, tv-stationen eller tekstningsfirmaet – men det får vi ikke. Vi har ikke noget juridisk grundlag for at få leveret disse oplysninger.

Vi har i vores dialog med førnævnte medlem har vi fået nogle bud på, hvordan denne problemstilling kan løses. Det er vi rigtig glade for, og vi vil nu undersøge muligheden for at forfølge disse løsningsmodeller.

Erfaringer fra Finland

I debatten på medlemmets facebook-væg bliver det nævnt, at man i Finland har et system, hvor tv-kanalerne indrapporterer oplysninger om teksterne til en central organisation a la Copydan. Det er en interessant løsning, og DJ vil forsøge at kontakte det finske forbund og høre, hvordan den aftale er kommet i stand.

Juridisk formulering

Der er også en bekymring for, at man som tekster, som er i tvivl om, præcis hvilke programmer man har leveret tekster til, kan komme til at angive fejlagtige informationer, og om man dermed forbryder sig mod den Tro og love-erklæring, man har givet til DJ.

Det værste der kan ske ved det er, at DJ beder om at få fejlagtigt udbetalte midler tilbage.

Tro og love-erklæringen handler om, at man skal vise, at man har et Copydan forbehold i sin kontrakt eller overenskomst.

3-års fristen

Man har krav på at kunne søge rettighedsmidler i tre år efter rettighedsåret, så man mister ikke sine penge, selvom man ikke får anmeldt arbejdet inden for årets tidsgrænse – fx pga. ferie eller andet.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk