Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Priser

Et overblik over priser, der administreres og uddeles af DJ

Cavling 17

Jonas Pryner Andersen

Priser


Cavlingprisen
Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 i anledning af Journalistforbundets 40 års dag til minde om forbundets stifter, journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933). Prisen er på kr. 25.000 og uddeles hvert år i januar måned. Prisen kan ikke søges, men tildeles efter indstilling. Læs mere om Cavlingprisen.

F:ACT AWARD
Dansk Journalistforbund, TVGruppen og CPH:DOX belønner undersøgende og journalistiske dokumentarer med prisen F:ACT AWARD. Prisen er på 5.000 euro og uddeles under den årlige CPH:DOX-festival. 10 film nomineres på baggrund af indstillinger og research, og en international jury udvælger vinderen.

Priser, der uddeles af DJs Kredse


Den Gyldne Blok
Prisen uddeles af Kreds 5 og består af en forgyldt blok samt en forgyldt fyldepen med modtagerens navn indgraveret. Desuden får modtageren et beløb på 1.500 kr. Prisen uddeles på Kreds 5’s generalforsamling efter indstillinger fra medlemmer i kredsen. Medlemmer af kredsbestyrelsen kan ikke indstille, da det er kredsbestyrelsen, som udvælger prismodtageren.

Kæphesten
Kæphesten uddeles hvert år på Kreds Fyns generalforsamling til et eller flere medlemmer. Prisen uddeles for en særlig god faglig eller journalistisk indsats. Prisen består af en kæphest med modtagerens navn(e) indgraveret i sølvplader på skaftet. Med prisen følger 1.500 kroner til en middag eller et weekendophold. Alle kredsmedlemmer kan indstille kandidater til kredsbestyrelsen, dog ikke bestyrelsesmedlemmer.

Maren-prisen
Kreds 6 uddeler prisen for en bemærkelsesværdig, særlig eller vedholdende journalistisk indsats i Kreds 6's område i en af fagets mange discipliner. Foruden en glaskunst følger der 1.000 kr. med.

Priser, der uddeles af DJs specialforeninger


Årets Pressefoto
Pressefotografforbundet (PF) uddeler hvert år i begyndelsen af marts måned en række priser for årets bedste pressefotografier. Der følger også kontant hæder fra forskellige donationer.

De belønnede billeder vises på Den Sorte Diamant - Det Kongelige Bibliotek den første fredag i marts, hvor prisoverrækkelsen også finder sted. Herefter fortsætter udstillingen som vandreudstilling og kan ses rundt om i landet. Find flere oplysninger på Pressefotografforbundets hjemmeside (intern link) eller kontakt PF's koordinator Birgitte Vogelius på bv@journalistforbundet.dk.

Kravling

Kravlingprisen er Cavlingprisens fornemme lillesøster, som bliver uddelt hvert forår af de studerende i DJ. Kravlingprisen uddeles i fire kategorier: journalistik, kommunikation, foto/TV og design. Vinderen i hver kategori modtager en Kravling-statuette samt 10.000 kr. Læs mere om Kavlingprisen

 

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk