Mediernes opgave er at være til stede for at kunne rapportere fra begivenhedernes centrum. Det er derfor vigtigt, at politiet respekterer, at pressekort i Danmark giver adgang gennem politiafspærringer.

Søger politiet at lægge hindringer i vejen for dit arbejde, skal du øjeblikkeligt kunne vise dit pressekort. Befinder du dig i en turbulent situation, er det en god idé at bære dit pressekort synligt.

Bliver du bedt om at forlade stedet, selv efter at have fremvist pressekort, bør du bede om en begrundelse, men desuagtet følge politiets anvisninger.

Gives en begrundelse ikke, nytter det oftest ikke at indlede en diskussion. Opretholder politiet beslutningen om, at du skal forlade stedet, bør du bede om den pågældende politibetjents charge, navn og tjenestested 1), så du i givet fald er i stand til at følge op på/klage over episoden. Du kan også bede om at tale med den ansvarshavende repræsentant for politiet på stedet. Giver politiet ikke disse oplysninger, skal du alligevel følge politiets anvisninger, men du bør efterfølgende indgive en klage, som DJ gerne bistår dig med, hvis politiets anvisninger ikke har været sagligt begrundede.

1) Det fremgår af Rigspolitichefen A Kundgørelse II Nr. 32, at du har krav på at få disse oplysninger, medmindre du beder om dem under anholdelse, eller uroligheder eller du er spirituspåvirket, provokerende eller stærkt uligevægtig. Afviser polititjenestemanden at give oplysningerne af ovenstående grunde, skal den pågældende henvise dig til sit tjenestested, som polititjenestemanden derfor har pligt til snarest at underrette om forholdet.

Beder politiet dig om at oplyse navn, fødselsdato og adresse, kan du indledningsvis henvise til pressekortet, men da din fødselsdato og adresse ikke fremgår af kortet, kan du have pligt til at give disse oplysninger. Nægter du dette, kan det give politiet adgang til at tilbageholde dig, indtil du har imødekommet kravet.

Der er enighed mellem dansk politi og medierne om, at politiet ikke kan nægte journalister, fotografer og tv-hold adgang gennem politiafspærringer alene med henvisning til, at der er fare for deres egen sikkerhed. Den tager medierne og deres medarbejdere som udgangspunkt selv ansvaret for. Pressen skal udføre sit arbejde med samme professionelle respekt for de politi- eller redningsmæssige opgaver, som medierne forventer, at politiet udviser overfor pressens opgaver.

Hvis politiet kræver film, disketter m.v. udleveret, fremkaldt, kopieret eller ødelagt og/eller kamera eller andet udstyr beslaglagt, skal du protestere og forlange at komme med på politistationen. Hvis politiet fastholder kravet, skal du forlange, at kamera, film m.v. plomberes, indtil en dommer har taget stilling til, om beslaglæggelsen eller anden overgivelse er retmæssig.

Hvis du nægter at efterkomme politiets anvisninger, risikerer du at blive anholdt. Betingelserne for anholdelse er:

1. at politiet skal kunne begrunde en sigtelse mod dig
2. at sigtelsen gælder en strafbar lovovertrædelse, der er underlagt offentlig påtale
3. og at anholdelsen skal være nødvendig for at forhindre yderligere strafbare forhold.

Selvom disse betingelser er opfyldt må anholdelsen alligevel ikke foretages, hvis det efter omstændighederne vil være et uforholdsmæssigt indgreb. Politiet har en særlig pligt til at tage hensyn til mediernes muligheder for at udfylde deres funktion som nyhedsformidlere – også hvis det indebærer en skildring af politiets eget arbejde. Anholdelse af en journalist/fotograf på arbejde, er som det klare udgangspunkt ikke nødvendigt.

Politiets skøn kan ikke prøves på stedet (medmindre en overordnet ansvarshavende på stedet gør det). Udgangspunktet i Danmark er, at du har ret til at kontakte en advokat og til at kontakte familie, venner og arbejde. Men det skal ske under hensyntagen til politiets arbejde. Inden afhøring har du altid krav på at kontakte en advokat, eventuelt via DJ.

Opretholdes anholdelsen i mere end 24 timer, skal du stilles for en dommer. Politiet må kun anvende den magt, som er strengt nødvendig for at gennemføre anholdelsen og skal efterkomme anmodninger om lægehjælp, toiletbesøg og (rimelig) forplejning.

DJ's AKUTLinje på 3342 8010 er tilgængelig for DJs medlemmer døgnet rundt. Opstår en episode, hvor du får akut brug for mediejuridisk bistand, opfordres du til straks at ringe til AKUTLinjen. Her kan du få hurtig rådgivning og eventuelt blive henvist til en af de eksterne advokater, som DJ samarbejder med. AKUTLinjens rådgivere og de eksterne advokater har særlig sagkundskab i sager om ytrings- og pressefrihed.

AKUTLinjen er døgnbetjent. Mellem kl. 9 og kl. 16 går samtalerne til Dansk Journalistforbunds omstilling, der sørger for, at vagthavende jurist straks modtager henvendelsen til hurtig besvarelse. Før kl. 9 og efter kl. 16 omstilles opringningen til en mobiltelefon, hvor der kan indtales en besked, som herefter vil blive besvaret af vagthavende jurist hurtigst muligt.

DJ har et højt beredskab i sager om rådgivning vedrørende aktindsigt, privatlivets fred, fotografering, kildebeskyttelse, beslaglæggelse, vidneafhøring, offentlighed i retsplejen, ophavsret og andre mediejuridiske emner, der har betydning for DJ-medlemmernes professionelle virke.

Det er for det første vigtigt at professionelle mediefolk hos DJ kan hente præcis viden om deres rettigheder og ansvar, også selvom der ofte vil være tale om at få en vurdering af den rådgivning, som mediearbejdspladsens jurister har givet.

For det andet stiller en sådan rådgivning krav til et højt vidensberedskab og giver dyb indsigt i hverdagens mange komplicerede problemstillinger. Det gør DJ bedre egnet til at bære medlemmernes problemer videre til myndighederne med forslag til ændring af lovgivningen m.m. og gør DJ mere kvalificeret som høringsinstans for de samme myndigheder. 

DJ støtter og respekterer “De vejledende regler for god presseskik”. Det er disse regler, som Pressenævnet arbejder efter.

Det presseetiske ansvar ligger i sidste ende hos den enkelte medarbejder. Såvel Medieansvarsloven som Ophavsretsloven og reglerne om god presseskik forudsætter, at den enkelte medarbejder har ret til at sige fra over for opgaver, der strider mod den pågældendes egen etik og samvittighed.

Kontakt altid DJ i sådanne sager, så du får den nødvendige rådgivning, hvis du overvejer at nægte.

Pressefriheden er sikret gennem Grundloven og Den Europæiske Menneskeretskonvention, der er en del af dansk lov.

Pressefriheden er ofte i formel konflikt med andre regler og love. Det kan være om privatlivets fred, bestemmelser om spredning af racistiske udtalelser, injurier m.m.

Højesteret og Menneskeretsdomstolen har som hovedprincip fastslået, at pressefriheden vejer tungest, hvis mediernes dækning af sagen har betydning for debatten i det demokratiske samfund.
Afvejning af de konkrete hensyn afhænger naturligvis af omstændighederne i den enkelte sag.

Forudsætningen for pressefrihed og frie medier er beskyttelse af kilderne. Lovens hovedregel giver ret til at nægte at oplyse navnene på anonyme kilder. Og det er en central del af den journalistiske etik, at indholdet af kildernes oplysninger behandles i fortrolighed.

Den digitale udvikling har medført, at telefoni og korrespondance efterlader spor i højere grad end i den analoge verden. Af hensyn til dine kilder, bør du være opmærksom på dette.

Kontakt DJ, hvis du er i tvivl og/eller finder det vigtigt, at DJ er orienteret om sagen.