Gå til hovedindhold
Bliv medlem

World Press Photo 2017: Den nye generation stjal billedet

Det startede med 80.408 billeder, taget af 5.034 fotografer, fra 126 lande, du kan se vinderbillederne i Pressen på Rådhuspladsen 37 i København.

World Press Photo i Pressen

Johnny Frederiksen Den nye generation stjal billedet, Politikens Finn Frandsen havde barnebarnet Immanuel på knap 5 månder med til åbning af World Press Photo i Pressen.

I dag var åbningsdagen på World Press Photo 2017 i Politikens hus. Sideløbende er der en udstilling, hvor billederne er taget af Politikens egne fotografer.

World Press åbning

Johnny Frederiksen Uffe Weng, synes at billedet er blødt og sjovt, men også meget vigtigt.

For fotojournalisten Uffe Weng var Ami Vitales serie om pandabjørne et hit ”Det er mit favoritdyr, jeg har stadigvæk flere panda bamser hjemme hos mine forælder” siger han med et glimt i øjet og tilføjer ”Det billede med de to pandaer og dyrepasseren, minder om selv at blive taget på fersk gerning” og begynder på en anekdote om en ekskæreste og en ekssvigerfar der desværre ikke er plads til her.

World Press

Johnny Frederiksen Stine Norden, fra Life Exhibitions havde ikke meget lyst til at nærme sig Jamal Taraqais vinder billede fra Parkistan.

Stine Trier Norden står bag en søjle i Pressen og har ikke lyst til at nærme sig Jamal Taraqais billede, der er taget kort tid efter en terrorhandling i Pakistan. ”Jeg kan ikke holde ud at se på det ben der stikker ud i midten” siger hun. Stine Trier Norden, der selv laver store fotoudstillinger, er sikker på at hun aldrig ville udstille dette billede i det offentlige rum ”det vil skabe unødig frygt” siger hun.

World Press

Johnny Frederiksen Der var fuldt hus da Thomas Borberg bød velkommen i Pressen.

World Press

Johnny Frederiksen Et ungt par mærker Magnus Wennmans billede af fem årige Maha i Iraq.

World Press

Burhan Ozbilici Fotografen Burhan Ozbilici står i første række, da Ruslands ambassadør Andrey Karlov bliver skudt og dræbt i Ankara.

World Press

Jonathan Bachman Taking a Stand in Baton Rouge, hedder Jonathan Bachmans billede der vandt prisen Contemporary Issues, first single.

Læs mere om World Press Photo 2017 her…

 

World Press Photo 2017 kan ses i Pressen i Politikens hus i København, frem til d. 15. oktober 2017.

Kommentarer