Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Verdensbilleder er landet i Danmark

Om lidt over en time åbner dørene op til dette års World Press udstilling.

Søren Pagter åbner WPP

Mathilde Bech Igår holdt Søren Pagter åbningstalen til åbningsreceptionen.

World Press Photo udstillingen er igen tilbage i Politikens hus, og igår blev der afholdt åbningsreception for særligt indbudte, hvor Søren Pagter, leder af Fotojournalistuddannelsen på DMJX, åbnede ballet med en anekdote:

"I år har jeg 25-års jubilæum. I 1991 blev min klasse færdiguddannet og vi fik vores diplomer som uddannede presse fotografer. Tre år som elev var kommet til ende og vi bestod ved at vise et udvalg af printes, i enten farve eller s/h, delt ind i kategorier som: Sport, portræt og reportage. Der var ingen artikler til billederne, ingen billedanalyse, ingen reflektionsrapporter. Kun billeder."

Pagter fortæller om året efter hvor fotojournalisterne kom til og skabte et nyt billede af fotografer, i stedet for de dovne mænd med fotoveste som man forbandt med pressefotografer. Nu er vi ved at ændre på billedet igen. I stedet for fotojournalister dukker der "visuelle historiefortællere" og "dokumentarfotografer" frem. Men Søren Pagter mener, at det er ligemeget hvad vi kalder os selv, så længe vi er enige om indholdet af vores arbejde: "Vi er ikke i en branche hvor vi skaber noget fiktivt eller arbejder med fiktion. Vi fortæller vores historier baseret på virkeligheden. Baseret på virkelige menneskers liv og hverdag. Ligemeget hvad vi kalder vores profession, så er det dét vi arbejder med. Virkeligheden...... Ligemeget om vi kalder os selv pressefotografer, fotojournalister eller visuelle historiefortællere, så viser historierne her på WPP udstillingen hvad vores profession er: Vi er skaberne af nødvendige billeder i en verden hvor billeder er blevet et "consumers item".

Udstillingen løber fra 30.september til 20.oktober, og kan ses i Pressen, Politikens hus.

Kommentarer