Universitet betaler millionbeløb for fjernelse af negative billeder
Det amerikanske universitet UC Davis har hyret PR firmaer til at rydde internettet for dårlig omtale.
Helt specifikt: En video af unge studerende der bliver overøst med peberspray af politimænd tilknyttet campus.
"Shame on you! Let them go!" råbes der i protest, imens cirka 30 unge mennesker der sidder på jorden modtager et skud peberspray i hovedet én efter én, da de nægter at flytte sig fra fortovet. Videoen er fra november 2011, og viser en gruppe studerende fra University of California, Davis, der laver et såkaldt "sit down" - en fredelig demonstration imod universitetets kraftige forhøjelse af studieafgifterne. Pebersprayen der blev affyret indenfor
en armslængde, skal, ifølge flere websider, bruges med en sikkerhedsafstand på 6 meter. Billedmateriale fra hændelse gik efter episoden viralt og spredte sig hurtigt på nettet via sociale medier. Nu viser nyeligt offentliggjorde dokumenter, at universitetet har betalt cirka 1.2 millioner kroner til flere PR firmaer for at fjerne videoer og still-billeder af pebersprayhændelsen fra internettet for at mindske negativ omtale af universitet og dets leder.
Brugte Googles egne værktøjer
Google er kendt for, at rangere Google-hosted indhold, såsom Google-hangouts og reklamer købt hos søgemaskinen selv højt i søgeresultaterne og det er denne mulighed universitetet har benyttet sig af. PR-firmaerne har således fyldt nettet med grandiøse mængder af positive historier omkring universitetet gennem de muligheder Google tilbyder. Historier, der viser sig i toppen af søgeresultaterne og derved får det uønskede materiale til at drukne i cyberspace.
UC Davis politi officer Lt. John Pike blev afskediget for sine handlinger, og har senere modtaget næsten 250.000kroner i erstatning for svie og smerte.
Kommentarer