Terror defineret af et billede
Fotograf fortæller om det
Da en selvmordsbomber ud løste sit bombebælte i lufthavnen i Bruxelles, var den georgiske journalist Ketevan Kardava mere end heldig. Først og fremmest overlevede hun bomben uden at komme alvorligt til skade, men hun kom også til at tage det billede, der definerede terroraktionen.
Mine ben var der
"Alle var dækket af blod. Mange mistede deres ben. Jeg begyndte at lede efter mine ben med mine hænder. Jeg ville mærke, at de stadig var der", fortalte hun efterfølgende ifølge TV2. Da Ketevan Kardava havde konstateret at hun var ok, fandt hun sit kamera frem og begyndte at fotografere. "Hvad skal man gøre som journalist i sådan en situation? Hjælpe til? Råbe på en læge? Eller tage et billede? Jeg indså, at et billede var vigtigst for at vise verden, hvad der var sket."
Stor eksponering
Et af billederne forestiller den indiske stewardesse Nidhi Chaphekar. Hendes gule jakke er revet i stykker af eksplosionen og det er tydeligt, at hun er i chock. Billedet blev distribueret af AP og er blevet brugt af mange medier. Den engelske tabloidavis The Sun har ligefrem talt med den indiske kvindes leverendør af grøntsager.
Den voldsomme eksponering af billedet har fået en blogger, Sandip Roy, på Huffington Post til at undre sig over, at ingen har taget hensyn til kvinden ved f.eks. at dække hende til. Det kan så undre at billedet bliver vist på bloggen og at den indiske stewardesses navn bliver nævnt syv gange.
Kommentarer