Teknik bag Årets Pressefoto
Et nyt ti-år er begyndt og det er spændende også, at se lidt tilbage
Mikkel Berg Pedersen
Dommerne går i gang
Årets Pressefoto 2019.
Pressefotografernes værktøj bliver flittigt brugt, og der stilles store krav til kameraets tekniske funktioner og robusthed over for ørkenstøv fra en krigsreportage eller regnvejr under en fodboldkamp. En portrætserie af en politiker kan let blive til 350 tryk på udløserknappen, og en sportsbegivenhed bliver til flere tusinde billeder, som skal sorteres ned til de få, der til slut bliver præsenteret for redaktionen.
Til dette års konkurrence var der indsendt 2678 stillbilleder og 35 tv/web produktioner fra 166 fotografer. Det er en fremgang i forhold til året før på 131 stillbilleder og en tilbagegang på 18 tv/web produktioner.
Ud fra de indsendte billeders metadata kan man se et væld af detaljerne om bidragene til Årets Pressefoto.
De mest anvendte objektiver er ligesom de sidste 10 år stadig 24-70 mm (med 35 mm som mest benyttede brændvidde) efterfulgt af 70-200 mm, begge med blænde 2.8-4 som den mest anvendte.
Objektiverne har i disse år udviklet sig, så mange flere arbejder med lysstyrke F:1.4, som har skabt et nyt billedudtryk og nærværende portrætter med lille dybdeskarphed.
Brugen af de lysstærke objektiver har måske gjort, at klassisk 100-200 ISO er mest anvendt efterfuldt af et interessant spring til 2000-3000 ISO for mange optagelser.
1/100-1/200 sek. er lukkertiden for de fleste.
I forhold til sidste år har Sony kameraer med 322 indsendte billeder næsten fordoblet sin antal i forhold til sidste år (169). Canon er repræsenteret med 683 optagelser (751), mens Nikon har haft en stigning til 1.095 (931). Heraf er enkelte billeder taget med det 10 år gamle Nikon D3s. Leica og Fuji er repræsenteret med henholdsvis 82 og 69 billeder.
Den klassiske film anvendes stadig af nogle fotografer, hvilket kan ses af, at der er indsendt 18 billeder lavet med en skanner.
Dronefotografering har fået en øget anvendelse. Mange pressefotografer har fået dronebevis, også natdronebevis. Fotografering med drone er i år repræsenteret med 28 billeder.
I dette år har diskussionen om miljøet også påvirket fotografiet. Hukommelseskort genbruges og billeder transmitteres. Alle ugeblade og tidskrifter anvender jpg-billeder, som kun fylder en brøkdel af de oprindelige Raw- eller tiff-filer og dermed optager mindre plads på serveren på redaktionen eller i skyen.
Ser vi tilbage på de sidste 10 års kameraudvikling, var der i 2010 hovedsageligt kun to store spillere på det professionelle kameramarked, Canon og Nikon. Til gængæld blev der 2010 lanceret i alt 171 nye digitale kameraer, heraf langt de fleste til det almindelige forbrugermarked. Det er tankevækkende, at det er blevet til, at der i hele 2019 kun blev produceret 43 nye kameramodeller. Tilbagegangen på 218 forbruger-kameramodeller kan være tabt til fotografering med mobiltelefonen, hvor der dagligt, globalt bliver uploaded mere end 1 milliard (1.000.000.000.000) billeder på Facebook og Instagram.
Fotograferingen med mobiltelefonens kamera kunne man ikke dengang forudse, men skriften på væggen kom, da et billede taget med en iPhone 3 fra fly-kaptajn Sullenbergers heroiske landing på Hudson floden den 15. januar 2009 blev forsidebillede på Time Magazine.
Også den professionelle fotograf bruger af og til mobilen til optagelser, og de sidste 5 år har der være billeder i nationale og internationale konkurrencer, som er taget med telefonen.
I Årets Pressefoto er indsendt 6 billeder taget med mobiltelefon.
På 10 år har kameraernes billedkvalitet fået et enormt teknisk løft med billedsensorens øgede følsomhed for lys, så der i dag kan fotograferes under ekstremt dårlige lysforhold. Det giver helt fantastiske muligheder for reportagefotografering i situationer i aften og natbelysning, som tidligere var umuligt.
Vagn-Ebbe Kier
Kommentarer