Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Tao Lytzen overtager PF´s instagram i uge 30

Tao Lytzen har sagt ja til at overtage Pressefotografforbundets instagram konto fra i morgen. Mens mange af jer sikkert holder en skøn sommerferie, knokler Tao og Pixlart med diverse visuelle arrangementer rundt i landet. Tao giver her et indblik i hans baggrund og hvad Pixlart er for en størrelse.

Foto: Claus Bjørn Larsen

Claus Bjørn Larsen

Mit forløb med fotografi startede egentlig ret tidligt i den lokal ungdomsklub i min fødeby Hjørring. Her var vi et helt kuld af unge på 14-15 år, der brugte meget tid på at lære teknikken og så småt forsøgte at bruge billeder som en slags formidling. Vi vidste selvfølgelig overhovedet ikke, hvad vi lavede, men nysgerrigheden for billedekommunikation var antændt.

Det er ret vildt, men i gruppen fra den mindre provinsby Hjørring var Jesper Voldgård, Søren Bidstrup, Claus Petersen og Rasmus Banner, som alle ligesom mig selv efterfølgende er blevet fotografer. For mit eget vedkommende fortsatte jeg efterfølgende på fotoskolen Fatamorgana, hvor jeg kunne dyrke fotografiet på fuldtid og med fuld passion (Morten Bo er i min optik verdens bedste underviser ikke blot i fotografi, men som udvikler af personlighed og modenhed). Jeg endte på Nordens Fotoskole i Stockholm, hvor jeg fik min formelle SU-godkendte uddannelse. Efterfølgende blev jeg en del af Fotogruppen 2. Maj. Her lærte jeg om den del af branchen, jeg ikke vidste en skid om eller rigtig interesserede mig for, nemlig det at personlig ambitioner og kunder ikke nødvendigvis behøver være i modsætning til hinanden.

Jeg blev selvstændig freelance fotograf i 1996, så der er løbet en del vand igennem åen siden dengang. Jeg har igennem min karriere (hvis man kan tillade sig at kalde det det) haft det priviligium at prøve næsten alle facetter hvor billeder bliver anvendt, mens jeg sideløbende har arbejdet på mine egne projekter.

Et af de projekter er egenligt ikke mit eget, da det er organiseret som en non-profit forening, men i slut 2014 var jeg en af iniativtagerne til udstillingsplatformen PixlArt. Hensigten med Pixlart er at synliggøre fotografiets muligheder, som udtryks og kommunikationsform. I en verden som udvikler sig mere og mere visuelt, er der behov for mere oplysning og en billedemæssigt dannelse, for at forstå hvordan billeder “snakker”. Den forståelse er vigtig, da det for mange er med til at definere opfattelsen og forståelsen af verden.

Grundideèn til PixlArt kom egenligt ud af en meget kommerciel opgave jeg udføret for en stor kunde, hvor platformen for budskabet var udskiftet fra tryksag til skærme. Teknikken var ikke god nok på det tidspunkt til at vise fotografi uden kvalitetstab, men jeg var en del af et udviklingsteam, hvor jeg fik en mulighed for at experimentere med fordele og ulemper ved en digital præsentationsplatform.

Personligt er jeg storforbruger af udstillingssteder, men det har altid frustreret mig, at der ligesom aldrig er nok vægplads til at vise komplette udstillinger. Med en digital platform kan man imødekomme den udfordring, da det giver muligheden for skift mellem billederne. Som alt andet er det forbundet med fordele, men også udfordringer, men PixlArt er grundlæggende skabt for at experimentere med formaterne.

PixlArt har siden sin start udviklet sig meget og inkludere nu flere tiltag, såsom en mobil udstillingshal, pop-up projekteringer og undervisning af børn og unge. Grundlaget er stadig kvalitets fotografi med udgangspunkt i fotografer og kunstnere, der har dedikeret deres liv til at dokumenter eller fortolke verden.

Nu var PixlArt aldrig tænkt som en karriere vej, men blev mere realiseret som en ide, der forpligtede. Så selv om jeg personligt bruger meget tid på projektet, skal jeg stadig udfører opgaver for kunder for at betale mine regninger og udvikle mit fotografi til et kunde behov, der til stadighed ændre sig. Det er en udfordring, men det er også spændende og jeg betragter primært mig selv som fotograf. Det tror jeg aldrig ændre sig, for det giver mig muligheden for hele tiden at forholde mig til omverden og historierne, der bevæger mig.

Kommentarer