Gå til hovedindhold
Dansk Journalistforbund
Medier & kommunikation
Bliv medlem Menu

Tag til Japan på fotokursus

Marianne Leths japanske fotorejse oktober 2017: Neon, menneskemylder og alle Japans ekstremer

japan

Ole Pedersen

 

Her bydes på både underholdende rejseselskab og inspirerende fotografering.
 Fotorejserne er for alle, der elsker fotografi. Du vil være sammen med andre, der har lige så dyb en passion, og et ønske om at blive dygtigere.

Sammen vil vi fordybe os og inspirere hinanden til det bedste fotografi, mens fotograf Marianne Leth vil sætte spændende foto-opgaver i gang og gå i åben dialog med konstruktiv kritik både i grupper og i personlige fotosessions med hver enkelt deltager.

Japan er en anderledes farvestrålende kulturrejse ligefra templer, te-cermonier, sumobrydning, smukke geisha kvinder, kunst tatoverede kroppe, manga-teenagere, der er kendt for deres fantastiske universer og unikke stil fra japanske tegneserier med de meget store øjne til storbyernes flashende neon, og mylder af høflige japanere.

Japan summer af liv på en helt særlig måde som gør landet unik. Japanerne er venlige og gæstfrie og hver dag er fyldt med oplevelser, der inviterer til at blive foreviget.

I billeder vil vi udforske metropolen Tokyo, og den smukke by Kyoto.
Vi vil blande os med gæstfrie japanere, der gerne fortæller om alt fra samurai tiden til de olympiske lege i 1964.

Tokyo er blevet valgt til olympisk værtsby i 2020.

japan

Ole Pedersen

Om Tokyo

Tokyo er verdens mest befolkede storby. Der bor 13 mio. i Tokyo City, og over 30 mio. mennesker i Greater Tokyo. Tokyo er en utroligt ren og sikker by med et meget velfungerende transportnetværk, der dog lukker i de små nattetimer.

Kontrasternes by

Tokyo er fuld af kontraster. Man må ikke snyde sig selv for at tage op i et af byens mange udsigtstårne (fx Tokyo Skytree eller det gratis Metropolitan Government Building) og se, hvor stor byen faktisk er. I neon-områderne omkring Shinjuku og Shibuya sover byen aldrig, og her kan man shoppe og finde et måltid døgnet rundt. Området omkring Ueno Park og Asakusa Templet med det tilhørende Nakamise-marked minder mere om det gamle Tokyo. Harajuku Station har på den ene side den smukke og fredelige Meiji-helligdom og på den anden side Takeshita-gaden, hvor teenagere går rundt i den mest mærkværdige mode. Og så er der Ginza, shoppedisktriktet over dem alle, der kun ligger et stenkast væk fra det hemmelige og lukkede Kejserpalads. De arkitektur-interesserede bør besøge Roppongi og Tokyo Midtown, sushi-elskerne skal se Tsukiji fiskemarked, og for fans af manga eller elektronik er der Akihabara. Anime fans bør tage toget og besøge Ghibli Museum i Mitaka – bemærk dog, at det museum kun kan besøges, hvis man har købt billetter i god tid i forvejen!

Om Kyoto

Kyoto var Japans hovedstad fra 794 til 1868, og byen er stadig hovedsæde for det meste af det, vi tænker på som klassisk japansk: zen-haver, templer, te-ceremoni, og geishaer. Kyoto er en meget overskuelig by at finde rundt i, da gaderne løber vinkelret på hinanden.

Templer, haver og geishaer

Med sine mere end 1.600 buddhistiske templer, 400 shinto-helligdomme og et væld af UNESCO-fredede bygninger og kunstværker er Kyoto en af jordens største kulturskatte. Nogle af højdepunkterne er Guldpavillonen, Kiyomizu-templet og Fushimi Inari-helligdommen med de tusindvis af røde porte. Det hyggelige gademarked Nishiki, den gamle shoguns hjem Nijo- borgen og Kejserpaladset er også fantastiske besøg. Bemærk, at Kejserpaladset kun åbnes på særlige tidspunkter, og man skal vise pas og søge om adgang i forvejen. Nogle af de fineste zen-haver findes i templerne Daitoku-ji, Nanzen-ji og Sølvpavillonen. Om aftenen skal man besøge Gion-kvarteret. I Hanamikoji-gaden kan man være heldig at se en geisha, og hele området er fuldt af små gader med hyggelige restauranter.

japan

Ole Pedersen

Alt det praktiske

Periode: Oktober 2017
Pris: 22.865,- kr
Pris er: inkl. Fly t/r Tokyo, 10 nætter hotel med morgenmad.

Tilmelding til Marianne Leth på email: marianneleth@hotmail.com
mobil: 40876165

Husk I har mulighed for at søge ophavsretsfondsmidler på 15.000 kr - deadline 1.maj 2017.

  • Ole Pedersen
  • Ole Pedersen
  • Ole Pedersen
  • Ole Pedersen
  • Ole Pedersen
  • Ole Pedersen

Udtalelser fra tidligere deltagere på Marianne Leths Fotoworkshop i Cuba

“Efter hjemkomsten til Danmark var jeg helt euforisk. Jeg var helt høj på oplevelser og har tillagt mig et gå-på-mod, til at gå ud på gaden og fange øjeblikke, som vil forblive for evigt. En helt igennem intraverøs faglig saltvandsinsprøjtning.“ - Henrik Petit

'Workshoppen var både igangsættende, inspirende, intens og udfordrede mig personligt, men sandelig også fagligt, til at yde og levere det bedste jeg var i stand til. Marianne Leth er en utrolig professionel guide både i det fotografiske med hendes store indsigt, erfaring og viden, men også som “turistguide”. - Marianne Holdt

“Mine varmeste anbefalinger: Jeg har høstet rigtig mange erfaringer og fået mange gode billeder ud ad det hårde arbejde, der bestemt også har indeholdt uforglemmelige øjeblikke i skøn blanding af grin, Cuba Libre og høj cigarføring.” - Jens Nørgaard Larsen

"Super tur med dygtige Marianne Leth som en meget professional arrangør og rejseleder. Tak.” - Holger Bundgaard

“Det har været en fantastisk tur. Jeg blev helt tændt igen på at fotografere og har nydt det meget. Og tager hjem fuld af energi og inspiration.” - Annette Jønsson

“Kurset har været en stor oplevelse, og kan anbefales på det kraftigste: Fotoworkshoppen på Cuba fik mig til at opleve mange forskellige facetter af fotografiet. Det vil i den grad gavne mig i mit daglige arbejde og jeg vil ikke mindst tænke mere anderledes og utraditionelt fremover.” - Stefan Kai Nielsen

"Marianne Leths workshop er Cuba serveret på et sølvfad, man behøver ikke tænke,- alt er klargjort, man skal bare træde ud af sengen og begynde at tage billeder. De aftenlige billedanalyser med fotograf kolleger med forskellig baggrund er både interessante og givende. Jeg kan varmt anbefale at tage med." – Torben Raun, Amsterdam

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.