Den prisvindende portræt- og reportagefotograf Laura Pannack kommer med sit sårbare og personlige fotografi på dette års PF Konference.
“I learn most when I walk with a camera; about myself and the company I share. I engage. I stop mentally. I listen," siger Laura om sin arbejdsmetode.
Laura Pannack følger bl.a. ungdommen. Kærligheden. Det sårbare. I analoge billeder, der brænder igennem. Billeder der indeholder overvældende styrke og skrøbelighed på en gang. Mange af hendes projekter er især portrætbaseret, men hun arbejder også i reportageformen.
Det visuelle sprog er stærkt personligt, men deraf ikke mindre relevant. På den måde er hun en fotograf, der er med til at præge nye tendenser i dokumentarfotografiet. Det analoge fotografis tilbagevenden i en stærkt poetisk, kunstnerisk, og alligevel dokumenterende form.
Derfor er vi vilde med, at vi har fået lokket den London-baseret fotograf med som oplægsholder på konferencen i Nyborg.
Laura Pannack er uddannet fra et kunstakademi I Brighton. Hendes arbejde har været bredt publiceret og udstillet. Hun har vundet 1. pris i World Press Photo i portrætkategorien, og hun har såmænd også selv været jury i selvsamme konkurrence i 2015.
”Laura’s remarkable ability to build trust and respect with her subjects allows her to express a gritty vulnerability that is as sincere as it is elusive to capture,” udtaler fotografen Terry O’ Neill om Lauras arbejde.
Vi glæder os til at servere hende for jer til seminaret. Indtil da kan der smugkikkes på www.laurapannack.com
Kommentarer