Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sikke et år

“I har haft vanskelige arbejdsvilkår i år. Men det kan man ikke se”, udtalte statsministeren til Årets Pressefoto prisfest, der for et år siden stod på kanten af en lockdown, men i dag rejste sig, og skriver historie fra en tid vi aldrig glemmer.

Foto: Lars Horn

Lars Horn Årrets Pressefoto kåring i Den Sorte Diamant.
Dato: 07.05.21
Foto: Lars Horn / Baghuset

Af Joachim Adrian

Blokeret. Anders Rye. Blokeret. Søren Pagter. Blokeret. Jan Sommer. Blokeret. Brian Karmark. Blokeret.

Vi befinder os i dronningesalen. På første række. Til Årets Pressefoto prisfest.

“Sikke et år. Vi nåede lige at fejre hinanden for et år siden, før verden lukkede sig som en østers,” indleder Sisse Stroyer i sin første åbningstale for Årets Pressefoto som formand for PF.

Spredt ud på de første syv rækker sidder de få inviterede. Det er de nominerede samt prisuddelerne. De sidste 11 rækker står gabende tomme. Og dog. To webstream kamerear tårner sig op fra række 11 plads 8. Og vidner sagte om, at vi er mange flere sammen, end hvad salen umiddelbart syner af. Og at spændingen - som altid - bobler lige under overfladen. Under de få besatte stole står en brun papirspose. Den må ikke åbnes endnu.

“Hold da op, hvor er her tomt”, sukker Brian Karmark, da han indtager talerstolen som prisoverrækker fra Jyllands-Posten.

“Jeg kan huske, da vi sad her for et år siden. Jeg sad dernede i en tæt pakket sal. Vi var nogle der stadig gav krammere”. Herefter uddeler Brian Karmark prisen i kategorien årets reportage udland. “Til en af verdens bedste fotografer. Og det er ikke kun mig, der synes det”, griner han indforstået. Prisen går til Mads Nissen for en serie, der fortæller historien om coronaens hærgen i Brasilien. En serie der i al sin gru og alvor fortæller, hvorfor det er, at alt er så anderledes i år. Også her i dronningesalen.

Herefter træder dommer Maria Fonfara på talerstolen, og beskriver de to nominerede billeder i kategorien dansk hverdag. “Det er to stærke hverdagsbilleder, hvor hverdagen slet ikke har været en almindelig hverdag”. Fotografiet der vinder emmer af en hverdag, vi alle kendte, men som pludselig blev taget fra os. Et hverdagsbillede af en gruppe drenge på et værelse, taget af Emilie Lærke Henriksen. Ganske enkelt bare nærvær mellem mennesker.

“Man skal mærke noget”. Indleder prisuddeler Mads Greve ved uddelingen af årets åben klasse pris. “I har nok set et af billederne før”, siger han lunt. Og hentyder til, at vinderen endnu en gang er Mads Nissen, der for samme billede netop har vundet World Press Photo.

“Det kan godt være, det lyder underligt. Når jeg nu har vundet en så stor pris et andet sted. Men det er helt særligt at stå her. Det er jo hjemme”, takker Mads rørt, da han vinder for hele serien af billeder med coronakram dækket ind i plastik.

“Jeg har faktisk skrevet en tale.”, starter Jakob Ehrbahn, da han for anden gang kaldes op på scenen som vinder. Denne gang i kategorien Årets Long Term Projekt. “Fordi jeg virkelig håbede på at vinde lige præcis denne pris. Fordi det betyder noget”, fortsætter Jakob. “Jeg har altid prøvet at komme tilbage til historier, jeg følte noget for. Min erfaring er, at jo mere tid man bruger på en historie, des klogere bliver man. Men det er stadig et lille fragment. Så der hviler et kæmpe ansvar på os fotografer. Derfor tror jeg også på, at man skal gøre sig umage.”

“One of the reasons for me to move to Denmark was the quality of danish press photography”, starter dommer Jonathan Malat, chef for TV2 fyn. Han uddeler prisen for årets lange tv/web indslag. På scenen kommer vinder Anders Albjerg fra TV2 og fortæller om arbejdet med filmen. Der er helt stille, da han bevæget fortæller om, hvordan alle rå-klippene blev slettet af nogle sikkerhedsfolk undervejs, mens han sad og så på. Derfor blev der også hujet i salen - så man næsten skulle tro den var fyldt - da han takker sine klippere for efter hjemkomsten at genskabe alle klippene, så han nu også kunne stå her idag.

Næste prisuddeler på scene er Søren Pagter, uddannelsesleder på DMJX. “Inden jeg går igang, vil jeg lige sende en hilsen til eleverne tilbage på skolen. De sidder i et klasselokale og livestreamer. Hej med jer. Jeg håber i nyder øllene.. Som jeg har betalt”.

Og herefter uddeler Søren Pagter prisen for årets visuelle indslag. En ny pris i konkurrencen. En pris der vil hylde nye fortælleformer, der udnytter både digital platform og forskellig visuelle fortælleredskaber. “Man bliver aktiveret i denne fortælling, og det synes jeg er fantastisk. Kæmpe tillykke til hele holdet”, slutter Søren. Jonas Fogh kommer op på scenen og modtager blomster på vegne af hele produktionsholdet. Og. “En kampe krammer”, siger Søren. Med ord. Uden kram.

“Alle har været oppe en gang. Der er kun to priser tilbage. Alle vil gerne vinde denne pris,” indleder dommer Claus Bjørn uddelingen af en af hovedpriserne Årets Pressefotograf.

Hvis der var stille i salen før. Er der helt stille nu. En spændthed.

Og så kaldes Mads Nissen fra Politiken på scenen for tredje gang.

“De fem billeder i denne serie er alle i topklasse. I verdensklasse. Du har vundet årets pressefotograf. Er det tre eller fire gange. Og du  har vundet world press photo. Ikke en gang. Men to gange. Du er helt særlig. Bliv ved med det.”

Mads kommer på scenen.

“Tak - og skål til alle jer der kikker med derhjemme. Jeg ved hvertfald min mor sidder der hjemme.”

“Det her er mine billeder. Det er kærligheden. Det er savnet. Det er hudsulten. Det er frygten. Jeg tror ikke på at fotografi skal være objektivt. Det er subjektivt. For at vi alle kan mærke dem.”

Der er en tom plads i salen. Reserveret til statsministeren. Nu toner hun pludselig frem på skærmen.

“Jeg er glad for, at jeg igen er med til at kåre årets pressefoto. Denne gang bag skærmen. Men det har vi alle efterhånden vendet os til. Danske fotografer er i verdensklase,” indleder hun på videoen. Danske fotografer har vundet World Press Photo mange gange. Det ville svare til at danmark havde vundet verdensmesterskabet hvert femte år. Det er godt gået. Tillykke. I bygger broer imellem mennesker. Og I giver os udsyn til verden. Vinderbilledet er et gribende billede fra opstanden i hviderusland. Tillykke til Asger Ladefoged,” slutter hun.

Helt overrasket rejser Asger Ladefoged sig.

“Undskyld Mads. Jeg er meget overrasket. Men meget rørt. Jeg havde regnet med, at det var dig Mads, der ville vinde. Men hvor er jeg glad. Tusind tusind tusind tak.”

Årets pressefoto er i hus og Sisse Stroyer indtager scenen igen.

“Vi er så glade for vi er her. Og til jer derude. Bliv hængende. Til jer der sidder i salen. Tusind tak fordi I er her. Tillykke til fotografiet. Vi ses derude.”

Og der gik streamingen så over i at vise billeder fra udstillingen.

Men..

I salen.

Måtte den brune pose under sædet nu åbnes.

PFFFSSSSsss.

Lyder det rundt om fra stolene.

En lunken øl.

Kommentarer