Sidste dommer til Årets Pressefoto bliver en del af Danmarks største billedredaktion
Efter 15 år som klassisk dagbladsfotograf har redaktionen fået vokseværk.
Den sidste dommer i stillbillede kategorien er til det gammeldags pressefotografi.
Henrik Breum Photographer Morten Stricker.
For Morten Stricker er det en myte at Årets Pressefoto skal tages på et tre ugers reportagerejse, den 39-årige vestjyde er til det klassiske pressefotografi, en disciplin han har dyrket siden 1998, da han startede i mesterlære på Thisted dagblad. I dag er han pressefotograf på Dagbladet Holstebro, og efter nytår bliver hans arbejdsplads en del af Danmarks største fotoredaktion, nemlig Jysk Fynske medier.
”Et billede skal røre mig, det skal vække følelser, det kan være glæde eller sorg, så man kan sidde tilbage og reflektere over den verden vi alle sammen er en del af” siger morten Stricker og tilføjer ”et godt billede behøver ikke at være flot, det kan sagtens være grimt, hvis man bare kan mærke situationen og følelserne” Morten Stricker synes at han ser rigtig fine billeder i de regionale og lokale dagblade, faktisk mener han at mange regionalaviser har højnet fokusset på fotojournalistikken.
”Jeg blev helt ramt, da jeg blev spurgt om jeg ville være dommer i år, det er jo samtidig øretævernes holdeplads, da man jo er nød til at kasserer rigtig mange billeder, der er jo eksempelvis kun ét billede der kan blive årets pressefoto, så man kan jo ikke undgå at det gør ondt på nogen” siger Morten Stricker, men det er på ingen måde noget der skræmmer ham væk, han glæder sig til samarbejdet med de andre dommere, og til at være en del af det intense udvælgelsesarbejde.
Selv om Morten Stricker aldrig har vundet nogen priser ved Årets Pressefoto, så er han en trofast deltager af konkurrencen hvert år ”det er underligt ikke at sende ind selv i år, det synes jeg alle pressefotografer skal gøre” siger han bestemt.
Kommentarer