Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Radikale Venstre efterlyser gratis arbejdskraft

Nogen gange bærer arbejdet lønnen i sig selv, og sådan kan man også tolke det jobopslag som Radikale Venstre deler i øjeblikket. Partiet er på udkig efter det, de selv kalder en videopraktikant på fuld tid, men der er ingen løn, udover en gratis frokost.

Videopraktikant

Affotografering fra Radikale Venstres hjemmeside.

Radikale Venstres sekretariat, på Christiansborg, har drømmejobbet for en fotojournalist eller en fotojournalistpraktikant, for som partiet skriver i deres jobopslag: ”Vi tager det seriøst, at man som parti i dag er sit eget medie” en holdning som rigtig mange organisationer og partier deler, der er jo efterhånden rigtig mange mediejobs uden for de klassiske mediehuse.

Det er også tydeligt at Radikale Venstre er på udkig efter en visuelt faglig person, igen kan man næsten se hvordan de skriger fotojournalistpraktikant når de skriver: ”Dit fokus vil være på: Idéudvikling, optagelse, liveafvikling og redigering” og der er lagt op til en hård arbejdsdag for som de også skriver i opslaget: ”Det er et krav, at du er frisk på at få en masse optagekilometer i benene og ikke er bange for at håndtere et kamera”.

Videopraktikant.

Affotografering fra Radikale Venstres hjemmeside.

Man kommer til at sidde helt tæt på de folkevalgte, i opslaget kan man læse følgende om kollegaerne: ”Sekretariatet består af ca. 20 medarbejder, der sidder sammen med de otte medlemmer af Folketinget”. Og her i 6. afsnit af jobopslaget, er det næsten for godt til at være sandt, tænk at et parti som Radikale Venstre, vil være ”First Mover” og ansætte en fotojournalistpraktikant.

Men det er der desværre heller ikke noget der tyder på, for i sidste afsnit af jobopslaget falder ordene: ”Det er en forudsætning, at dit praktikophold kan meritoverføres til din uddannelse, og at du ikke bliver forsinket i din uddannelse grundet praktikopholdet. Opholdet er som udgangspunkt på fuld tid, hvis du kan få fuld meritoverførsel. Dog er vi fleksible med hensyn til arbejdstid, hvis du har behov for eksempelvis at følge et fag ved siden af eller passe et studiejob. Praktikopholdet er ulønnet og løber i forårssemestret 2018”. Med andre ord, vil de rigtig gerne have at du arbejder fuld tid, uden at få løn, så prøver de at finde tid til at du kan passe din uddannelse ved siden af, og evt. et studiejob, så du har råd til at leve. Til sammenligning tjener en fotojournalistpraktikant 16.621 kr. om måneden, under sit praktikforløb.

Videopraktikant

Affotografering fra Radikale Venstres hjemmeside.

Pressefotografforbundets formand Lars Lindskov er helt uforstående overfor Radikal Venstres kreativitet "Jeg kender faktisk ikke nogen videouddannelser, der har mulighed for meritgivende gratis praktiktid og jeg synes, at det er for dårligt et politisk parti ikke varetager uddannelsesansvaret på en ordentlig måde” siger Lars Lindskov og tilføjer ”Det er meget forståeligt, at de Radikale gerne vil brande sig via video og være mere visuelle, men de politiske partier modtager så mange offentlige midler, så det bør være rimeligt med ordentlige forhold”

På DMJX undre den daglige leder for fotojournalistuddannelsen, Søren Pagter sig over at et politisk parti der råber op om at små håndværksmestre skal oprette praktikpladser, ikke selv vil tage ansvar ”Når jeg læser jobopslaget, så ser det ud som om, at det er en fotojournalistpraktikant de efterlyser, en der kan optage video, en der kan lave kommunikation og en der kan lave information, sådan en praktikant har jeg” siger Søren Pagter, og lægger ikke fingrene imellem at han mener at offentlige og statslige organisationer samt politiske partier burde betale hvad det koster ”Vi er alle sammen fælles om at betale til det statslige, så derfor bør de også betale prisen for det arbejde de får udført” siger han.

Pressefotografforbundet.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Sofie Carsten Nielsen, hendes personlige assistent Magnus Witt Mortensen henviser til sekretariatschef Lars Beer Nielsen, da det er ham der står for personaleforhold i partiet.

Sekretariatschef Lars Beer Nielsen, fortæller at partiet ikke har råd til at betale en løn der ligner en fotojournaliststuderendes, men at de dækker videopraktikantens frokost ”Vi vælger at give en ydelse der ikke er løn, det er skattefrit ifølge en ny lov fra 1. september, og det er frokosten som er ret dyr i snapstinget” siger Lars Beer Nielsen, og pointerer at det er for egen regning når han siger, at han kan få tre studentermedhjælpere for en fotojournaliststuderende, eller journaliststuderendes månedsløn.

Ved nærmere gennemgang af opslaget, kan Lars Beer Nielsen godt se at der er mange krav ”Den har fået en tand for meget, det vil jeg give dig, jeg tror at vi skal have kigget på opslaget igen” slutter sekretariatschefen.

Pressefotografforbundet.dk vil dog stadigvæk gerne have en kommentar fra Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Sofie Carsten Nielsen, og har lagt besked på hendes telefonsvarer.

Det er ikke første gang vi ser store organisationer søge gratis arbejdskraft.

Vi har snart været hele paletten rundt: Odense Kommune, Røde Kors i Odense, 3F i Sydsjælland osv. Nu er turen så kommet til et af de politiske partier på Christiansborg. Pressefotografforbundet.dk følger sagen.

Opdateres…

 

Opdatering:

7. december 2017. Radikale Venstere har efterfølgende rettet jobopslaget til, stillingen er fortsat ulønnet...

 

Kommentarer