Gå til hovedindhold
Bliv medlem

PU-støtte også for opsagte medarbejdere efter fratræden

Pressens Uddannelsesfond udvider nu mulighederne for opsagte medarbejders deltagelse i efteruddannelseskurser med støtte fra PU.

Logo: PF

PF

- Normalt siger vi, at kurset skal være påbegyndt inden sidste ansættelsesdag. Men der er jo i disse tider en mængde kursusaflysninger og -flytninger, som kan forhindre, at afskedigede kan nå af afholde deres efteruddannelse inden fratrædelse. Derfor udvider vi muligheden i år for at jeres medier kan få PU-støtten udbetalt, selvom kurset finder sted efter fratrædelsen, oplyser Michael Aage Jensen, daglig leder af Mediernes Efteruddannelse.

På flere medier er det desværre situationen lige nu, at opsagte medlemmer har svært ved at bruge deres efteruddannelse målrettet i en proces mod en ny professionel tilværelse. Her kan beslutningen i PU sikkert være en kærkommen hjælp, som tillidsrepræsentanterne bør gøre deres chefer og opsagte kolleger opmærksomme på.

Der er dermed ingen økonomiske argumenter imod at lade en opsagt medarbejder gå på efteruddannelse efter fratræden i 2020.

Konkrete spørgsmål desangående kan rettes direkte til Michael Aage Jensen på maj@pressensuddannelsesfond.dk
 

Kommentarer