Pressen og politiet
PF og DJ har været til møde med Rigspolitichefen
I slutningen af marts var PF og DJ til møde med Rigspolitichefen. Det er vi cirka en gang om året og diskuterer forholdet mellem medier og politiet.
Denne gang havde vi fået en henvendelse fra en kollega og et medie, der havde været udsat for, at politiet ikke ville fotograferes under en politi-forretning på offentlig gade i København. Rigspolitichefen gav os medhold i, at naturligvis skal politiet kunne fotograferes på offentlig vej, men uden at kende sagen i detaljer kunne der være helt særlige tilfælde, hvor han håbede på forståelse fra pressens side.
Efter mødet i marts har der været en del uroligheder og det er vores indtryk en del kolleger har haft vanskelige forhold med modstand fra politiets side. Send en kort beskrivelse og gerne med fotodokumentation til PF, så vi har faktuel viden at arbejde videre med.
Lars Lindskov
Kommentarer