Praktikanter i krig – krig om praktikpladser
Faglig kommentar fra formanden Lars Lindskov
Den berømte fotograf Robert Capa sagde, at hvis dine billeder ikke er gode nok er det fordi du ikke har været tæt nok på – men kan med rette sige, at hvis dine billeder ikke kommer i medierne har du måske været for tæt på……Syrien, Irak, Paris, Bruxelles, Nørrebro…….der er nok af farlige steder, at arbejde som fotojournalist, men det er vigtigt at sikkerheden er på plads og det kræver erfaring at begå sig den slags steder, men hvordan og hvornår får man den nødvendige erfaring?
Igennem mange år har det været debatteret om praktikanter må sendes til uro-områder og det er en svær balancegang og næsten umuligt, at lave en facitliste over. Er det ok, hvis det er sammen med en erfaren journalistkollega? Hvad er et uro-område? Hvor slemt skal det være for, at man ikke tager af sted – og tit kan det jo udvikle sig voldsomt. Vores erfaring siger, at det ikke ”kun” er de fysiske skader man skal være opmærksom på, men i høj grad også de psykiske eftervirkninger man skal være meget opmærksom på – og man skal være ordentlig forberedt via sikkerhedskurser m.v. inden man tager af sted.
Det er vigtigt at man som praktikant ikke føler sig presset til at tage til uro-områder og det er meget vigtigt, at man har modet til at sige fra. Det er naturligt mange praktikanter vil prøve så meget som muligt i praktiktiden, men prisen kan meget hurtigt blive alt for høj.
Vores meget erfarne kollega Jørn Stjerneklar er ved at færdiggøre en række produktioner og fotografer med PTSD og det er virkelig stof til eftertanke.
Produktionerne vil kunne indgå i uddannelsesinstitutioners undervisning og vil blive tilgængelig på andre måder. Der er også ved at være krig om praktikpladserne. Tidligere har der været praktiksteder der ikke kunne få praktikanter og nu er situationen ved at være total modsat. DMJX gør et meget stort arbejde for at få flere praktikpladser, men arbejder du på et medie med muligheder for en praktikplads vil leder af fotojournalistuddannelsen Søren Pagter meget gerne vide det.
Kommentarer