Gå til hovedindhold
Bliv medlem

To PF's oplevelse af indberetning til Corona hjælpepakke

Coronahjælpe parken er åben for indberetning og to medlemmer af bestyrelsen i PF, Lars Horn og Robert Wengler har ansøgt om kompensation for selvstændige. Du kan læse om deres oplevelse her.

Foto: Robert Wengler

Robert Wengler

Med bæven og en enkelt opringning til hotline hos Erhvervsstyrelsen har vi indberettet vores oplysning for at søge om kompensation.

Vi vil anbefale at du, inden du går i gang, har nogle dokumenter klar i pdf format.
-Moms for perioden - vi har valgt 1. halv års moms - da den passer ind i perioden 1/4-2019-30/6-2019 - du kan evt. tage en udskrift fra din bank som dokumentation.
-Årsomsætning for 2019, med moms - Vi har valgt at samle vores samlede moms kvitteringer for 2019 i et pdf dokument
Og så skal du skabe dig et overblik over forventede omsætning i perioden 9/3-2020 til den 8/6-2020.

Da vi havde dokumenterne klar gik vi ind på virksomhedsguiden.dk - https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_kompensation/ - og hoppede videre til "Få kompensation som selvstændig eller freelancer". 
Den side fortæller hvad du skal. 

Vi fulgte linket "Start ansøgning" midt på siden. Herefter var det igennem Nemid. Valgte enkeltmandsfirma, og så fulgte vi skemaet igennem. 

I ansøgningen skulle vi spå om vores omsætning fra den 9/3-2020 til den 8/6-2020. Ja det ikke nemt at forudsige, men da vi begge havde lidt omsætning inden det hele lukkede ned og er optimistiske på at der kan komme lidt opgaver ind i perioden, så har vi sat vores omsætning til 50000,- dkr for de tre måneder.

Når fremtiden var på plads kom der en oversigt over grundlag for kompensation og hvor meget du max kan få i kompensation - vi har begge fået max på 69000,- dkr fordelt på 3 måneder - altså ialt 23000,- dkr pr. måned.

Til sidst blev der trykket på send og indberetningen blev afsluttet. Vi modtog med det samme en kvittering og det hele tog ca. 15 minutter.


Vi er begge positivt overrasket over systemet og Erhvervsstyrelsens kompensationsordnings-hotline på 70 80 90 89 hvor søde medarbejder beredvillig svarede på spørgsmål. Pøj pøj med at indberette jeres.

Ps. der kan godt være kø til systemet, men så vælg et andet tidspunkt.

Lars Horn og Robert Wengler
Bestyrelsesmedlemmer i Pressefotografforbundet og freelancere/selvstændige fotografer.

Du kan kontakte Erhvervsstyrelsens kompensationsordnings-hotline på 70 80 90 89.
Hotlinen er åben: mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 / fredag kl. 9.00-15.00.

Kommentarer