PF konference: Man må arbejde med de vilkår, man har

Som filmfotograf lærer du at have action og reaction. Lyset skal være godt, billederne stabile. Der skal være nærbilleder, supernær og totaler. Men nogle gange bliver man nødt til at pakke al sin lærdom og perfektionisme væk og arbejde ud fra de muligheder, man nu engang har.

Det var budskabet fra filmfotograf Anders Albjerg, som er rejsefotograf for TV2 og både rejser til Hollywood og til krigszoner for tv-kanalen.

Han fortalte på årets konference for Pressefotografforbundet om de vilkår, han arbejdede under, da han og kollegerne fra TV2 skabte dokumentaren ”Mine børnebørn er fanget”. I dokumentaren rejser han og journalisten til Syrien sammen med en mor og en søster til én af de kvinder, der sidder i Al Hol-Lejren, fordi de er fanget som tidligere ISIS-krigere.

Filmet siddende på en plastikstol

Der er strikse regler for, hvad man må filme og særligt, hvad man IKKE må filme i Syrien. Så derfor er et stort og eksklusivt filmkamera nærmest no go. Det vil ”larme” for meget.

En del af optagelserne er også lavet, uden at det måtte synes af optagelser: Nogle har Anders Albjerg lavet, imens han gik med kameraet i hånden, som om det var slukket. Eller imens han sad 45 minutter på en plastikstol og så, hvordan bedstemoren for første gang i fem år så sin datter og børnebørn.

”Det handler jo om at få optagelser med hjem. Nogle optagelser er mørke og grynede, fordi det er mørkt og jeg filmer i alt for høj ISO. Og jeg kan ikke bevæge mig rundt med kameraet og få forskellige vinkler. Så må jeg jo arbejde med det, jeg har. Kan vi ikke filme derinde, kan vi ikke vise noget som helst,” konstaterede Anders Albjerg.

Fik slettet sine optagelser

Under rejsen oplevede de, at deres fixer blev sendt ud af landet, at aftaler hele tiden blev udskudt, at de pludselig måtte flytte fra den lejlighed de overnattede i – og allerværst: at fixeren trak ham og journalisten til side efter de havde filmet i Al Hol-lejren. Hun ville tjekke, at der ikke var kommet vagter på optagelserne.

”Hun stod lige foran mig og slettede filerne på mit kort. Dét, jeg lige havde optaget. Jeg tror, jeg begyndte at græde,” fortæller Anders Albjerg, der intet fik ud af at love, at hvis der var en vagt på et klip, ville vedkommende ikke komme med i dokumentaren.

Heldigvis lykkedes det teknikere fra TV2 at genskabe alle klippene igen, da Anders Albjerg kom tilbage til Danmark. Dokumentaren er blevet sendt i Danmark.

Den kvinde, hvis mor og søster rejste med tv-holdet til Syrien i 2020, er født og opvokset i Danmark men med dobbelt statsborgerskab med Irak. Hun har fået frataget sit danske statsborgerskab og er derfor stadig i lejren i Syrien med sine børn.