PF konference: Kunsten at gå fordomsfrit ind i sine historier
Nicolas Cho Meier Heba Khamis har gennem sin fotoserie om camerounianske piger, der får varmt jern presset på deres bryster for at bremse udviklingen til kvinde, stået i mange etiske dilemmaer i forhold til både sin egen forforståelse og hensynet til de sårbare piger.
På PF konferencen åbnede Heba Khamis tirsdag morgen med at fortælle, at det var første gang i to år, at hun talte foran et levende publikum. Derfor bad hun også flere gange om at få lyset tændt, så hun kunne se op på deltagerne i salen og mærke nærværet og kontakten.
Heba Khamis startede sit oplæg med at fortælle, hvordan psykologi har interesseret hende så meget, at hun har studeret det ved siden af sit virke som fotograf. Og når hun tager ud med kameraet, forholder hun sig meget til sin egen rolle som fotograf, og hvorvidt det er muligt at lægge sine egne forudindtagede holdninger væk, når hun fotograferer.
”Det er svært, og det kræver at man er opmærksom på hvordan ens egne værdier og livsanskuelser påvirker den historie, man vil fortælle. Og hvis historie man vil fortælle. Ens egen eller mennesket på billedets?” Spørger hun retorisk
Egyptiske Heba Khamis har studeret på DMJX og fotograferet i store dele af verden og vundet flere internationale priser for sine billeder. Hun har især vundet anerkendelse for to store projekter:
Ét hvor hun skildrer, hvordan mødre i Cameroun ”iron” deres pigers begyndende bryster. Det vil sige, at de ”stryger” brysterne med meget varmt jern, og derefter spænder dem ind, for at få dem til at trække sig sammen og standse deres udvikling.Det er en gammel kultur, som mødrene benytter i forsøget på at passe på deres døtre og undgå at blive meget unge mødre – dog med den konsekvens, at det kan skade deres krop og eksempelvis deres mulighed for at kunne amme.
I det andet har Khamis skildret livet hos illegale afghanske indvandrere, der lever af mandeprostitution i en park i Berlin.
Brud på menneskerettigheder eller mødre, der ville passe på deres døtre?
Dilemmaet omkring forforståelsen blev især tydeligt for Heba Khamis, da hun var sammen med familierne i Cameroun, hvor pigerne fik ”ironed” deres begyndende bryster.
”Da jeg lukkede mig selv ned, lærte jeg noget. I starten tænkte jeg på menneskerettigheder- at det her var et overgreb mod pigerne og deres rettigheder. Men så spurgte jeg mig selv, hvorfor er jeg her i virkeligheden? Hvorfor gør kvinderne det? Og så hørte jeg ordet ”beskytte”. Mødrene gjorde det af kærlighed til deres piger. Mødrene ønskede, at deres døtre var sikre. Da jeg trak mig selv og min forud-indtagelse tilbage, kunne jeg se mødrene mere nuanceret. Det kan man også se på mine billeder,” fortæller hun.
Bag ironing, som er foretaget gennem flere generationer, ligger en stor udfordring i teenage-graviditeter. Piger på 12-14 år – måske yngre - bliver gravide og mister derved deres mulighed for at få en uddannelse. Ved at formindske brysterne og bremse pigernes kønsmodning, ønskede mødrene at beskytte deres døtre og give dem flere muligheder i livet.
Da mødrene hørte at det ikke kun gør ondt, men også er skadeligt på langt sigt, gik raten af piger, som blev udsat for ”ironing” hurtigt ned. Opmærksomheden gjorde, at det blev forbudt.
Udfordringen er dog – ifølge Heba Khamis – at man har forbudt mødrene at udføre ironing, men man har ikke fjernet årsagen til, at de gør det. Der er stadig virkelig mange piger, der bliver gravide med de store konsekvenser, det har for deres liv.
Nicolas Cho Meier Heba Khamis arbejder med mange forskellige elementer for at sætte fokus på sit budskab. Det her er en collage af tegninger og noter, som hun har opfordret kvindelige besøgende på hendes udstilling til at tage. Hvad betyder kvindekroppen for dig. Hun bad flere gange om at få lyset i loftet tændt, så hun bedre kunne mærke kontakten til konferencedeltagerne.
Et etisk dilemma at vise pigers bryster, som de selv forsøger at fjerne og skjule
På Heba Khamis billeder ser man flere gange et helt eller en del af et bryst. De bryster, som mødrene netop kæmper for at skjule. Heba Khamis bliver fra salen spurgt, hvordan hun kunne vise billeder af de unge pigers bare bryster, når hele historien handler om at skjule og fjerne dem for at kunne beskytte pigerne.
”Ja, hvordan kunne jeg få mig selv til at vise det? Jeg forsøgte at tage billeder, hvor brysterne blev dækket. Men det kom mere til at ligne et kram end den proces, som foregik. Jeg havde brug for et bevis for, at det foregik. Mødrene og pigerne har godkendt det. Jeg forstår det etiske dilemma, men jeg ved også med mig selv, at jeg ville gøre det igen. Jeg modtager emails fra mennesker, som fortæller at billederne er en øjeåbner for dem. At de ser sig selv i de billeder,” fortæller Heba Khamis.
Kommentarer