PF konference: Hvis min troværdighed er knækket, er det en pris jeg er villig til at betale for at få debatten om falske billeder i gang

Jonas Bendiksen har kastet sig ud i at lære at animere mennesker og dyr på computer for at undersøge – og vise – hvor svært det er at gennemskue, hvad der er ægte og hvad der er falsk.

Setting for hele bogen er den Makedoniske by Veles, hvor en del falske nyhedssites opstod forud for Trumps valgsejr i 2016, fordi de unge i byen havde brug for en måde at tjene penge på. Indholdet af nyhederne virkede underordnet, så længe der blev klikket og der derigennem kom reklameindtægter ind via google-annoncer. Det viste sig, at der var en hel hær af unge mennesker ansat til at fabrikere klikbare nyheder forud for præsidentvalget.

Forventede at blive opdaget – men blev i stedet inviteret på fotofestival

Jonas Bendiksen rejste ned for at besøge den lille provinsby og fotograferede den. Men i stedet for at fotografere livet i byen, fotograferede han altså bygninger og landskaber helt uden mennesker. Og satte menneskerne ind bagefter.

Han udgav bogen i foråret 2021 ”The Book of Veles” og forventede, at nogen ville opdage, at ”noget” var galt. Men intet skete. For at starte debatten oprettede han endda flere falske social-media-profiler, som gik ind i fotograf-netværk og kritiserede bogen. Men de stod stadig alene om kritikken.

Til gengæld blev han inviteret til pressefotografernes Visa Pour L'image i den franske by Perpignan i september. Da der heller ikke var nogen dér, som reagerede på de atypiske billeder, valgte han selv at offentliggøre, hvordan han i virkeligheden havde skabt billederne.

Syntetiske nyheder og billeder er en skræmmende fremtid

Jonas Bendiksen er fotojournalist og en del af fotokollektivet Magnum. Han er derfor kendt for at være en dygtig og troværdig fotograf. Og det var da også netop troværdigheden, som der blev spurgt ind til under pressefotografernes konference. Hvordan skal vi kunne stole på Jonas’ billeder igen?

”Hvis min troværdighed er knækket, er det en ok pris for at få debatten om falske billeder i gang. Jeg ser ikke mig selv som en forsidefotograf. Jeg er mere en debattør, og forhåbentlig er håbet ikke ud for at jeg kan fortsætte som det,” sagde han til de danske pressefotografer.

Og fortsatte:

”Folk får deres viden og dokumentation fra så mange steder. Det er de færreste, som udelukkende holder sig til store aviser og nyhedsredaktioner. Man kan i dag få fantastiske videnskabelige artikler om at Jorden er flad ved at fodre en bot med info om at jorden er flad. Jeg er skræmt over, hvad vi står overfor. Ikke så meget, at mennesker sender falske nyheder ud, men mere at de bliver syntetisk produceret af robotter, der genererer langt mere stof, end vi mennesker er i stand til at producere og være kildekritiske overfor. Det kræver et virkelig trænet øje at kende forskel.”

Han fortæller også, at mennesker altid har manipuleret fotos. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er det syntetiske lag. At manipulationen kan blive automatiseret.

“Det er nyt – og virkelig skræmmende. Kombineret med leverings-hjulet på de sociale medier, hvor historier kan og vil blive delt ukritisk, bliver det virkelig svært at styre,” siger Jonan Bendiksen.

Han er med på, at han selv har været med til at skabe ud udvikle, hvordan man kan manipulere billeder, men med et smil i øjet sammenligner han det med, hvordan tech-giganterne ansætter hackere til at tjekke deres sårbarhed – hackere som endda bliver særligt godt betalt, når de finder hullerne.

”Jeg har her lavet fotografernes sårbarheds-tjek helt gratis,” slutter han.