PF konference: Fotografen der fik traktorpiger og drenge på museum
Benjamin Nørskov har fotograferet de særlige svenske EPA-traktorer og deres 15-18-årige ejere gennem tre år. Hans billeder bliver nu udstillet på svenske provinsmuseer. Det som startede med at være et skoleprojekt har udviklet sig til at være en stor del af hans nuværende arbejde.
De er store, tunge og må kun køre 30 km/t. De svenske EPA-traktorer er biler, som er bygget om til at kunne fungere som traktorer. Men det som de i virkeligheden gør, er at give unge svenskere fra landområderne en identitet og en måde at komme rundt på over de lange afstande.
Det fortæller Benjamin Nørskov om på Pressefotografforbundets konference. Han er udvalgt som én af tre danske fotografer, som fortæller om et projekt.
Igennem tre år har han fotograferet de unge svenskere med deres meget forskellige traktor-biler. Det startede som et projekt, imens Benjamin gik på 7. semester på DMJX, men projektet har udviklet sig, så han i dag har fotograferet over 200 unge svenskere med deres specielle EPA-traktorer. Projektet har fået så meget opmærksomhed i Sverige, at flere svenske museer har udstillet fotografierne, og fotografen har været til møde i Riksdagen i Stockholm for at fortælle, hvordan han ser traktorerne som en del af ungdomskulturen.
Jeg er ikke bil-interesseret. Men jeg kan rigtig godt lide EPA-traktoren. Man kan ikke købe den ny. Så den bliver et objekt, hvor man viser sig selv gennem bilen. Det er som et teenageværelse på hjul. Det giver de unge en identitet – og en mulighed for at komme rundt allerede når de fylder 15.
Han er selv halvt svensk og ville ud på eventyr som en del af sit projekt. Han var opsat på at rejse til Sverige og kom i tanke om de her traktorer, som i virkeligheden er ombyggede biler. Han lånte derfor sin mors bil og kørte to uger til Sverige. Her kørte han rundt og ledte efter unge med EPA-traktorer. Han mødte dem foran grillen om aftenen, eller så bilerne holde parkeret foran skolerne om dagen og ventede til de unge fik fri for at høre, om han måtte fotografere dem.
Det rygtedes hurtigt, at han var i gang med at tage billeder. Og de første han var i kontakt med kontaktede andre, som også kørte EPA-traktor. Et opslag i en EPA-Facebook-gruppe gav ham 600 kontakter med unge mennesker, der gerne ville fotograferes sammen med deres køretøj.
”Jeg lærte også, at jeg måtte agere hurtigt, når jeg fik kontakten. For ventede jeg for længe, var bilen måske gået i stykker eller den unge var måske fyldt 18 – og så kører de bestemt ikke EPA længere,” griner han.
Projektet er vokset og har udviklet sig. Undervejs gik det fra at være hobby til en del af hans arbejde. Museerne betaler for at få billederne udstillet, og de oplever at en helt ny målgruppe kommer på provinsmuseerne, fordi traktorejerne skal ind og se sig selv og dem, de kender.
Så projektet er gået fra at være en hobby til noget, som faktisk er en stor del af Benjamin Nørskovs indtægt. Og på det felt gav han et råd videre til fotografkollegerne på konferencen:
”Det første museum tilbød enten at betale for at få udstillingen, eller betale et lille beløb for udstillingen, men så til gengæld betale for at få lavet billederne, som jeg så kunne beholde bagefter. Selv om det måske ville være samme beløb for museet, er det slet ikke det samme for mig. For når jeg så skal ud og forhandle pris på næste udstilling vil man sammenligne med prisen på den forrige. Derfor skal prisen på udstillingen og prisen for at få lavet billederne skilles helt ad.”
Kommentarer