PF konference: Det vigtigste er at have en feeling for mennesker

Bonnie kigger lige ind i kameraet, imens en mand ligger oven på hende. Hun har kraftig make-up omkring øjnene, som vi nærmest bliver trukket ind i. Hun ser ikke særlig lykkelig ud.

Billedet af den prostituerede Bonnie gav Marie Hald prisen som Årets Pressefoto. Marie havde fået lov at følge hende gennem lang tid. Rykke helt tæt på kilden. Først fik hun lov at komme med ind sammen med kunderne, først senere åbnede Bonnie også for at Marie kom med hjem til Bonnies tre børn.

Projektet med den prostituerede Bonnie startede lige efter Marie Hald var færdig i praktik. Hun længtes efter at have tid til at fordybe sig og komme tæt på. Bonnie ville gerne være med til at fortælle om livet som sexarbejder og Marie fulgte hende og hendes familie on /off i to år.

Hun har specialiseret sig i at tage billeder af  - især – kvinder i mere eller mindre sårbare situationer. Som sexarbejderen Bonnie, polske piger med spiseforstyrrelser eller fedme-aktivister som viser deres kroppe frem. Ét er ifølge Marie Hald altid vigtigt:

”Det vigtigste er at have en feeling for mennesker. Kunne forstå og fornemme dem. Teknikken, lyset og sådan noget skal man bare have styr på,” fortæller hun.

Fotograf eller ven?

Marie Hald fortæller, at hun er lidt nervøs over at stå foran hele sin branche og fortælle om sit arbejde. Men taler sig hurtigt varm og fortæller levende om oplevelser og dilemmaer, hun har mødt.

Eksempelvis var hun med til Bonnies søns konfirmation. En fest som ikke var helt almindelig, da alle, inklusiv børnene blev fulde. Bonnie var ked af det og stod på dansegulvet og græd sammen med en veninde. Marie fotograferede det, imens veninden stod der, men kom også i et følelsesmæssigt dilemma:

”Skal man blive ved med at fotografere, eller skal man gå hen og trøste dem. Da Bonnie stod der og hendes veninde var gået, valgte jeg at gå hen og trøste hende.” fortæller hun.

Vælg projekter du brænder for – også selv om de er lavet før

Marie Hald er en del af netværket Moment, som hun udstiller, sparrer og ideudvikler sammen med. Og når hun kaster sig ind i projekter, er de som regel lavet før. Tidligere forsøgte hun, at finde på projekter, som ingen andre havde lavet før. Men tiden har lært hende, at det handler om hende selv og at lave projektet på hendes egen måde:

”Fuck at det er lavet før! Alt er alligevel lavet før,” konstaterer hun og fortæller at hun bruger den samme frase overfor studerende på DMJX, som skal i gang med deres egne projekter.

Hun er netop ved at sammensætte en bog med kvinder, hun har fotograferet gennem sine projekter de seneste år.