Gå til hovedindhold
Bliv medlem

PF konference: 3xdansk

På PF konferencen kan du i år møde tre forskellige danske fotografer i segmentet 3xdansk.

Anders Albjerg

46- årige Anders Albjerg er til daglig TV-fotograf på TV2 Danmark, hvor han siden 2014 har været én ud af tre faste rejsefotografer, der udelukkende arbejder i udlandet.

Albjerg startede i 1997 som TV-fotograf elev på TV2 Øst, hvor han arbejdede indtil 2014, både på TV2 Øst men også for deres datterselskab East Production.

Siden da, har han vundet gentagne priser ved Årets Pressefoto, senest i år med dokumentaren ” Mine børnebørn er fanget”, der vandt førsteprisen i kategorien Årets Lange Indslag TV/Web. Dokumentaren følger en mormor der rejser til Syrien for at finde sine børnebørn og ældste datter, som har været hos Islamisk stat.

Benjamin Nørskov

Benjamin Nørskov (1992) er en dansk/svensk fotograf. Han er uddannet i fotojournalistik fra Danmarks Medie -og Journalisthøjskole og arbejder med dokumentar -og kunstfotografi.

Udover eget fotografi arbejder Benjamin med diverse fotorelaterede projekter, udstillinger, gæsteunderviser og driver printværksted i Aarhus.

Siden 2018 har Benjamin arbejdet særligt med fotoprojektet “EPA Sverige”. Gennem portrætter af de unge og deres biler har Benjamin søgt at dokumentere den unikke svenske ungdomskultur omkring “EPA-traktorer”. Fotoserien er blevet til i løbet af tre års rejser rundt i store dele af Sverige.

Projektet har siden 2019 været udstillet i form af soloudstillinger på svenske museer, på nationalt svensk tv, som miniudstillinger på svenske ungdomskubber, været udstillet på internationale fotofestivaller og i været genstand for oplæg i den svenske Riksdag.

marie

Knut Koivisto

Marie Hald

Marie Hald (1987) er en dansk fotojournalist med base i København. I 2013 færdiggjorde hun sin BA i fotojournalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har siden 2016 været medlem af Moment Agency og repræsenteret af Institute Artists i LA og London.

Hald har vundet en World Press Photo Award, Årets Pressefoto og mange andre internationale priser for hendes flerårige dokumentation af en dansk mor, der arbejder i sexindustrien.

I 2018 havde hun sin første soloudstilling på det svenske fotomuseum Fotografiska i Stockholm med udstillingen ‘A New Me’ og hun har siden haft udstillinger i Amsterdam, Paris, Oslo, København og Hamburg. Netop nu er hun aktuel på udstillinge NUDE i Stockholm (Fotografiska).

Marie Halds arbejde har de sidste år primært drejet sig om kropsaktivisme og spiseforstyrrelser. I 2022 udgiver Marie Hald sin første bog hos Gyldendal. Titlen er endnu ikke offentliggjort, men bogen bliver et samlet værk over hendes arbejde de sidste 6 år, der omhandler kvinder, krop og identitet.

Se hele programmet og tilmeld dig konferencen her

Kommentarer