Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Overenskomstforhandlinger i fuld gang

Overenskomstforhandlingerne på dagbladsområdet er i fuld gang og forventes afsluttet i løbet af de kommende 14 dage.

pressens hus

Flemming Hansen

Det er DJs overenskomster med Danske Mediers Arbejdsgiverforening, der dækker de fleste dagblade i landet, samt Ritzaus bureau og radio 24syv. Både PFs formand Lars Lindskov og PF bestyrelsesmedlem Flemming Hansen deltager i forhandlingerne.

DJs forhandlingsudvalg har i månedsvis forberedt sig til forhandlingerne om overenskomstfornyelsen og blandt andet formuleret en aftale om forholdene for freelancere og andre løsttilknyttede. Aftalen skal både sikre bedre og ensartede forhold for freelancere og give tillidsrepræsentanterne større indsigt i deres ansættelsesforhold.


Også arbejdsmiljøet har DJ fokus på, da store nedskæringer af den redaktionelle medarbejderstab på dagbladene, har ført til større arbejdspres på redaktionerne.
Arbejdsgivernes krav er de velkendte: Jobløn, mere tilstedeværelse, større fleksibilitet og et klart krav om en nulløsning på lønnen. Den nye store mediekoncern, Jysk-Fynske medier har sågar meldt ud, at eventuelle lønstigninger i de centrale forhandlinger, vil blive modsvaret af besparelser lokalt.'

De forskellige overenskomster forhandles parallelt, både med individuelle møder og med fælles møder for alle overenskomsterne, men afsluttes samlet. Typisk afventer man også resultatet af forhandlingerne på de store overenskomster i industrien og lægger den økonomiske ramme tæt op af deres resultat.

Tilføjelse: Der skal færdigforhandles fredag d. 24/2.

Kommentarer