Olaf Tikiøb, 75 år, pensionist
"Jeg er tidligere konsulent/rådgiver i den grafiske branche både som ansat og som selvstændig. Som konkurrencesportsmand (cykling-løb-triathlon) og som supermotionist, har det at bevæge sig og komme ud i naturen været naturlige aktiviteter for mig hele livet"
"Det har givet fornyet energi, glæde, mentalt overskud og velvære samt mange gode sociale relationer. De gode stunder med ligesindede venner er der imidlertid - i disse svære og problematiske Coronatider - sat en stopper for. Men derfor er det ikke mindre vigtigt, at komme ud (alene), at tænke på noget positivt, at nyde vind og vejr og ikke mindst det kommende forår, hvor alt i naturen netop nu står på spring.
At opleve og nyde den smukke østjyske natur og på den måde samle positive oplevelser i en svær og negativ tid.
Mine aktivteter er ca. 11.000 km om året (cykel), og i dag blev det til 81 km under blå himmel, sol og lærkesang.
Jeg har deltaget i Marselisløbet i Aarhus i alle de 48 år, løbet er gennemført. Nu håber jeg krisen bliver overstået, så løbet kan blive gennemført igen i år (slut august), så vi næste år kan fejre 50 års jubilæum.
Som pensionist er det vigtigt fortsat at holde sig i såvel fysisk som mental form. Og med samfundet på stand by, bliver aktiviteterne sandsynligvis øget, ligesom litteratur/bøger bliver opdateret/læst flittigt i denne tid.”
Læs andre historier her: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/corona-og-danskerne
Send dit bidrag til webmaster@pressefotografforbundet.dk (kun for medlemmer af PF).
Kommentarer