Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Og vinderen er......

Så er vi i hus. Der er fundet vindere i 13 fotokategorier og 3 TV/Web kategorier.

Mikkel Berg Pederse

Det er to hektiske dage, når der afholdes dommerdage på Gammel Strand. Det gamle hus med de hoppende gulve summer af energi, mens dommer, bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartner går sammen om at få valgt de bedste billeder og TV/webproduktioner for 2019.

Traditionen tro så var Tv/web dommerne færdige langt før foto dommerne. I år var der også sendt markant færre indslag ind som TV/web dommerne skulle vælge imellem. Det var et tilbagegang i forhold til sidste år på næsten 50%. De 6 nominerede som er valgt er ifølge dommerne alle stærke produktioner. Dommerne har dog en opfordring til medlemmerne, som arbejder med TV/web produktioner om at prøve at være mere eksperienterende, tage flere chance, springe rammerne og få noget poesi i billederne.

”Det er så dårligt håndværk. Det gør helt ondt.” En fotodommer er meget utilfreds med teknikken på et billede, som resten af panelet er begejstret for. De mener billedet er grim smukt. Der kommer udtryk man ikke har hørt før, når der skal argumentere for sine meninger, og det skal der meget hos fotodommerne, som er meget uenig hele vejen igennem. Et af de andre udtryk er Tø Hø metoden, som dækker over hvis et billede er bevist komisk. Inden ghos TV/web dommerne har der været meget enige hele vejen igennem. Under første gennemgang praktisere de non verbal kommunikation, da de hurtigt fik en fællesforståelse for hvad de synes ikke kunne komme i betragtning til en pris.

7 timer efter TV/webdommerne blev fotodommerne færdige med at vælge vinderne til kategorierne, men mangler stadig arbejdet med at udvælge de ekstra billeder, som skal i kataloget. De har set mere end 2600 billeder igennem og det har givet indtryk. En dommer undre sig over, at der ikke er større repræsentation af internationale historier i årets indsendte billeder. En anden dommer nævner, at det er fascinerende, hvordan mange af billederne skaber en refleksion og invitere til at man selv går på opdagelse i billederne og danner sin egen historie. En opfordring fra en dommer lyder at medlemmerne skal ryste posen mere, når det kommer til fortælleformen. Det er meget traditionelt, den måde mange af historierne er opbygget på.

Vi har gjort det nye i år at være mere synlige på de sociale medier i dommerdagene. Udover at dække dagene traditionelt på Facebook og Instagram, så har vi på twitterprofilen pf_dk lagt citater fra dommerne og på Instagram under punktet ÅP19 dommerdagene lagt videoklip med dommerne.

Ses vi til vores festdag: Årets Pressefoto, for sammen at hylde vinderne og vores fag? Det er d. 6. marts kl. 13 i Den Sorte Diamant. Det håber vi. Og nu er det vist ved at være kage-tid eller Aperol-tid, som er nogle tidsbegreber som fotodommerne operere med.

Kommentarer

Anonym

ons, 01/08/2020 - 19:52

Det har været en fornøjelse at følge kommentatorsporet på alle some kanalerne. Fedt arbejde. Tak. ?