Og hermed giver vi ordet til…

“Verden har aldrig været mere visuel”, lød det indledningsvis fra formanden.

“Og det er en glæde, at der er et så stærkt sammenhold mellem os fotojournalister.”

Fra talerstolen kom Thomas Borberg med en regel, der så alligevel ikke helt er en regel:

“Hvad er formlen for et godt fotografi. Det er der ingen regler for. Men kan jeg mærke det I maven, er det godt”

Nicolai Linares, vinder I årets sports reportage, kom med en nok lidt personligt farvet vurdering af dommerne:

“Tusind tak til de meget dygtige dommer. Søde og smukke dommere.”

Herefter trådte Ulrik Pedersen, fotochef for Jyske Vestkysten, I karakter I sin præsentation og analyse af årets hverdagsbillede:

“Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her på scenen Olafur Gestsson.

Stemningen var høj, men det var lige indtil Christian Als, jurymedlem I kategorien TV/Web gav hele salen en kollektiv skideballe:

“Vi var skuffede over niveauet. Der har I en opgave fotojournalister. Tag nu det kamera og fortæl en historie I film, i stedet for bare at rende hovedløst rundt”

Først måtte han lige vente på Jacob Ehrbahns tale, men så. Endelig. Til slut trådte statsminister Lars Løkke Rasmussen på scenen for at kåre årets pressefoto:

“Alle har deres favoritter blandt årets billeder. Personligt synes jeg, der var noget genkendeligt over Søren Bidstrups serie”.

Herefter fortsatte han seriøst:

“I pressefotografer er ikke kun med til at dokumentere det der sker nu, men I er også med til at tegne fortiden og forme fremtiden.”

Og til sidst. Trak han spændingen. Og lige lidt længere. Indtil han afslørede

“Vinder I årets pressefoto. Du har rutinen nu. Du skal bare komme herop igen Asger Ladefoged.”

Helt rørt tog Asger Ladefoged imod aftenens sidste pris:

“Det er helt, helt vildt. Jeg er meget rørt.”

På vej ud. Den ene tilskuer til den anden:

“Er det ikke sjældent, at der er en, der vinder det hele”

“Joooo, nææææ, jooo, det er det sgu nok”