Økonomiske kludetæpper bliver fremtiden for flere
Størstedelen af de projekter, som blev vist og diskuteret på årets PF-konference var skabt af freelancere, som finansierer deres liv og projekter på kludetæppevis. Det bliver fremtiden for flere, forudser PF-formand Lars Lindskov.
Da Klaus Bo Christensen gik i gang med sit projekt med at fotografere dødsritualer rundt omkring i verden, var den oprindelige plan at få finansieringen på plads først.
Det viste sig at være umuligt. Men i stedet for at give op gik han i gang med at finansiere de nødvendige og lange reportagerejser på anden vis, blandt andet har han solgt sin bil og sit sommerhus, og han har taget et ekstra job som oversætter ved siden af de fotografiske opgaver.
Klaus Bo Christensen er ikke alene om at finansiere sine drømme alternativt. Kollektivet bag Phenomena brugte Kickstarter, New York Times’ højt profilerede visuelle journalist Ben C. Solomon, der som eneste fastansatte gav oplæg på PF-Konferencen, havde også indledt sin karriere med at finde penge mange steder fra.
Det var ord, som gik igen flere gange fra konferencens mange oplægsholdere: Hvis du brænder for et projekt, så regn ikke med, at du bliver rig på det. Måske skal du endda selv betale for det og hente pengene på andre opgaver. Det er ikke længere ufint at beskæftige sig med rent kommercielle opgaver den ene dag og dokumentariske fortællinger den næste.
Defensive mediechefer
Den økonomiske kludetæppemodel vil blive mere udbredt, forudser Lars Lindskov, formand for Pressefotografforbundet.
“Der vil stadig være fastansatte fotografer på de store medier, men der er blevet længere imellem dem. Der er også blevet færre penge til at købe fotografi. Så flere vil være nødt til at finansiere de projekter, de ønsker at lave, på alternativ vis. Ikke nødvendigvis uden for branchen, men opgaverne er blevet bredere, og det vil fortsætte,” siger Lars Lindskov.
PF-formanden håber, at de danske medier vil tage ved lære af New York Times, som i mediets 2020-plan – “Journalism that stands apart –netop har den visuelle del af journalistikken som allerførste punkt. NYT understreger, at muligheden for at lade det visuelle fortælle en stor del af historien er en enestående mulighed, og det bliver nu inkorporeret i alle mediets lag og beslutningsprocesser.
“Normalt er jeg ikke den, som skælder mediecheferne ud. Men når det gælder fotos og den visuelle journalistik mener jeg, at de er kortsynede. Fotografiet er en væsentlig del af mediernes kvalitet, og konferencen har vist, at den ikke er blevet mindre vigtig og har en masse muligheder. Men den bliver desværre nedprioriteret.”
Kommentarer