Nye måder at gøre tingene på
Corona & Danskerne: ”Det er fint. Jeg tænker, at det gør vi bare igen”, siger Sofus Lindberg til sin guitarunderviser Troels Buur Lauridsen, da lektionen er ved at være slut.
Sofus går på musikhøjskolen Frontsession i Aarhus, hvor alt fremmøde har været lukket ned siden midt i marts.
Sofus er rykket hjem til familien i Skørping i Nordjylland, og han bliver nu undervist online hver dag.
Troels forklarer: ”Jeg mister lidt fornemmelsen og har svært ved at høre dynamikken, fraseringer, og om teknikken er god, men det her er et godt alternativ. Sofus kan modtage undervisning, selv om der er Coronakrise. Også selv om jeg skulle brække benet”.
Sofus fortsætter,”Jeg synes godt om det. Jeg får lige så meget ud af det, som hvis vi sad over for hinanden. Når man oplever noget nyt, giver det én mulighed for at gøre ting på andre måder. For eksempel at opsøge anden undervisning over nettet fra udlandet også”.
Læs andre historier her: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/corona-og-danskerne
Send dit bidrag til webmaster@pressefotografforbundet.dk (kun for medlemmer af PF).
Kommentarer