Ny dansk filmfestival sætter fokus på onlinejournalistik
Internettet dominerer nyhedsbilledet i dag, men er billedet ligeså nuanceret i sit format som det
kunne være? Og som vi fortjener? Ny dansk international webdokumentar festival forsøger for
første gang i år, at udfordre netop det spørgsmål.
"Der findes masser af dokumentarfilmfestivaler rundt omkring, men ingen der beskæftiger sig udelukkende med de film, der bliver produceret til den medieplatform, vi alle oftest møder: Internettet." siger Henrik Kastenskov om sit nye projekt Crossover Web Documentary Festival der for første gang i år åbner dørene op for en tre-dages festival i Vejle i August.
Med sit daglige virke i Bombay Flying Club har Henrik Kastenskov arbejdet indenfor levende billeder og onlinemediet nok til at vide, hvor debatten om det trykte medies nedgang starter og hvor nettet som nyhedsmedie vinder frem og det er netop dét Kastenskov håber at opnå med den nye festival: En faglig diskussion om den visuelle journalistiks udvikling og muligheder i fremtiden.
Festivalen bliver en kombination af paneldebatter, workshops, fremvisning af film, og har til mål "at skabe et rum, hvor online journalistikken kan endevendes og i sidste ende inspireres og videreudvikles."
Frustrationen som drivkraft
Hvad der startede som en frustration over journalistikkens manglende formåen i, at følge med teknologiens udvikling, er festivalen nu født som et forsøg på, at sætte en finger på netop de ømme punkter online mediet kan bære med sig:
“Hvis man skal sætte diskussionen helt op på et piedestal, så har vi et demokratisk problem, hvis vi har en kultur blandt netbrugerne, der siger, at nyheder ikke er noget, vi gider. Min oplevelse er, at netudgaverne grundlæggende ikke udnytter platformens fulde potentiale, og at vi misser chancer for at fange nye brugere. Det mener jeg ikke er holdbart i længden”, siger Henrik Kastenskov.
Online mediet skal hyldes
Festivalen er nu åben for tilmeldinger billetterne kan købes frem til festival start. Der venter den bedste film på festivalen en hovedpris på lidt over 100.000 danske kroner. Upload til konkurrencen åbner 1. Juni 2016. Det er både danske og udenlandske bidragere der kan deltage. Filmene skal være produceret direkte til et online publikum, og have en maks. længde på 25 minutter.
Selve festivalen afholdes 18-20. August 2016 med base i Spinderihallerne/Kedelbygningen – Vejle Kommunes erhvervsmiljø for kreative iværksættere.
For mere information om festivalen, kontakt Henrik Kastenskov på:
tlf + 45 26 190 740, Mail: henrik@crossoverwebdoc.dk
Læs mere på Crossover Web Documentary Festival's hjemmeside her.
Kommentarer