Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Nu er vi i gang

Det var ikke lige let for alle at komme frem og ingen af os kom til tiden. Aflyste eller forsinkede toge, et nord- og østjysk landskab pakket ind i sne, en dommer der sad i en uendelig kø på motorvejen og en anden der måtte bestille snerydning i morges kl 05.

ÅP

Mikkel Berg Pedersen Michael Bager instruerer fotodommerne inden dommerarbejdet går i gang.

Det har ikke været uden udfordringer at nå frem, men nu er alle dommere og bestyrelsesmedlemmer er kommet sikkert frem til Aarhus og dommerdagene i Årets Pressefoto 2023 er skudt i gang.

I går indtog bestyrelsen Helnan Marselis i Aarhus og kl 9.30 var fotodommerne klar til at se den første kategori igennem her faldt valget på Årets Sportsbillede Action. I videorummet startede videoerne først med at rulle en time senere, da en af videodommerne sad fast i en kø syd for Aarhus.

 

åp2

Sigrid Ellesøe Videodommerne er under kyndig vejledning ad Cæcilie Philippa Vibe Pedersen og Lars Horn

Dommerne skal de næste par dage igennem 2173 billeder og 33 videoer, som er indsendt af i alt 118 PF’ere. Sammenlignet med sidste år er antallet af billeder øget, hvorimod antallet af videoer og deltagere er faldet en smule. Sidste år vat der indsendt 43 videoer og 126 medlem deltog.

Den største videokategori er i år “Årets Åbne Klasse - video” hvor der i alt er indsendt 12 bidrag. Hos fotodommerne er det “Årets Reportage, Danmark” som er den største, med i alt 300  indsendte billeder, hvilket er en lille nedgang i forhold til sidste år, hvor der var 319 indsendte i samme kategori.

Kommentarer