Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Nødrespirator klar til verden

Corona & Danskerne: Forskningsgruppe på Aalborg Universitet (AAU) har udviklet en nødrespirator og deler ’opskriften’ med hele verden.

Foto: Lars Horn

Lars Horn

Frygten i Danmark og resten af verden er, at der ikke er nok respiratorer, der er så afgørende for at redde de mest syge af Corona-virussen. Nu har forskningsgruppen The Respiratory and Critical Care Group (RCare) på Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med en række industrielle samarbejdspartnere arbejdet på højtryk de seneste par uger for at udvikle en nødrespirator, der kan imødekomme den alvorlige mangel på respiratorer under corona-pandemien. Resultatet er nu klar til deling i Danmark og resten af verden.

”OPSKRIFTEN’ DELES MED VERDEN”

Forskerne lægger alle specifikationer om respiratoren ud på nettet frit tilgængeligt for alle i verden, der ønsker at producere den. Og det kan gå stærkt. Fordelene ved denne nødrespirator er nemlig, at den kan produceres af industrikomponenter, som er tilgængelige stort set over alt. Den er relativ enkel og billig at producere, og den har de samme nødvendige funktioner som en traditionel respirator, men den er ikke så kompleks og højteknologisk i produktion og anvendelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Poul Due Jensens Fond har støttet projektet. Dette muliggør, at AAU kan fremstille 25-30 nødrespiratorer, der stilles til rådighed for de danske myndigheder, hvis der bliver behov for det.
Lægemiddelstyrelsen har reageret hurtigt med en dispensation for CE-mærkning.

Forskningsgruppe på Aalborg Universitet (AAU), Mathias Krogh Poulsen, teaching assistant 
Lars Pilegaard Thomsen, Associate Professor, John Hansen, Associate Professor, Dan Stieper Karbing, Associate Professor, Stephen Edward Rees, Professor 
 

Læs andre historier her: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/corona-og-danskerne

Send dit bidrag til webmaster@pressefotografforbundet.dk (kun for medlemmer af PF).

Kommentarer

Hans Otto

lør, 04/18/2020 - 12:12

Barnebarn Sophie, datter Mette og svigersøn på Corona-eftermiddagskaffe besøg i vores forhave nedenfor hovedtrappen, så vi holder afstand.