Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Nikon lancerer nyt lysstærkt portrætobjektiv

Kameragiganten Nikon har netop udvidet rækken af lysstærke objektiver: AF-S Nikkor 105mm med en blænde på f/1.4.

Nikon PR

Nikon PR

Ved lanceringen ankommer derved det eneste 105-mm-objektiv på markedet med både autofokus og en maksimal blændeåbning på f/1.4.

AF-s Nikkor 105mm f/1.4E ED betegner Nikon selv som arvtager til Nikons berømte Nikkor 105mm f/2.5-objektiv.

Brændvidden på 105mm kombineret med en minimumsfokusafstand på 1 meter giver mulighed for at fylde framen helt ud ved portrætfotografering, uden efterfølgende at skulle beskære.

Dirk Jasper, Product Marketing Manager for Nikon Europa, udtaler: "AF-S NIKKOR 105mm f/1.4E ED er en fantastisk tilføjelse til Nikons legendariske f/1.4-objektivserie. Objektivet bygger på en tradition for exceptionel høj ydelse, der har rødder helt tilbage til de allerførste Nikon-objektiver med F-fatning, og dets generelle optiske ydelse og opløsning er helt unik: Det overgår endda Nikons fantastiske 85-mm-portrætobjektiver. Dette unikke objektiv gengiver alt lige fra de mindste detaljer i tekstiler til fine farveovergange i motivets hår og giver fotografer mulighed for at sætte et personligt præg på deres portrætfotos."


Afrundet blænde med 9 blade
Blændeåbningen med ni afrundede blade reducerer diffraktion og giver en naturtro gengivelse af motivet.  

Hurtig, robust, smidig
En elektromagnetisk blændemekanisme sikrer ekstremt robust automatisk eksponeringskontrol – selv ved billedserier med høj hastighed. Autofokus fungerer let, lyddæmpet og hurtigt takket være Nikons Silent Wave-motor.

AF-S NIKKOR 105mm f/1.4E ED forventes i butikkerne den 25. august 2016 til en vejledende udsalgspris på 18.995 kr. inkl. moms

Kommentarer