Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Mød ÅP dommer Mette Mørk

”Shiiiit, er jeg mon god nok?” var første tanke hos Mette, da hun blev spurgt, om hun ville være en del af dette års dommerpanel.

Mød ÅP dommer Mette Mørk

Mette Mørk

Modsat Mette er vi slet ikke i tvivl.

Oprindeligt er Mette Mørk uddannet multimediedesigner men kastede sig over fotografiet og blev uddannet fra DJMX i 2007. Hun løb direkte i armene på en fastansættelse på Holstebro dagblad og efter et halvt år blev det Vejle Amts Folkeblad, der fik glæden af Mettes visuelle syn. Det er indtil videre blevet til 10 år på de jyske landeveje og på avisen.

” Jeg er virkelig spændt på at se bredden i det indsendte materiale. Man hører jo meget om hvad dommerne ser på i sådan en proces, så det bliver interessant at opleve. Jeg kan godt frygte, at det bliver svært at vælge de endelige billeder ud blandt så mange” siger Mette.

Hun glæder sig til den faglige snak og diskussionerne med de andre dommere og til at dykke ned i bunken af indsendte fotos.

”Det bliver jo vildt spændende og jeg ser det som meget ærefuldt at få den tillid til at forvalte billederne rigtigt. Og så er jeg glad for, at også de jyske fotografer har en stemme i dommerpanelet” griner Mette.

Kommentarer