"For mig var udlængsel synonym med Grønland"

Siden Henrik Saxgren satte sine fødder på Grønland i 1987, har fascinationen af det kolde land fået ham til at komme tilbage igen og igen. "Første gang jeg så landskabet foran mig kunne jeg mærke det: Det var her jeg ville undersøge livet på kanten."

Det blev til projektet Ultima Thule - en dokumentation af de sidste fangere i Thule, der er . Af livet som det er og som det har været længe. Henriks Saxgrens fotografier, er som han selv siger, ikke billeder af "det afgørende øjeblik" - men det modsatte. "Det er billeder som kunne være taget for 100, 200 eller måske 500 år siden. Altså af hverdagen, som den ser ud og har set ud altid på Grønland."

I den artiske ende af den gigantiske ø, er hverdagen gennemsyret af en total hengivelse til naturen. Det er den der bestemmer, og den der sætter præmisserne.
"Det første jeg skulle lære var at give slip på var kontrollen. At jeg skulle sætte mig på en hundeslæde og køre ud i noget jeg ikke vidste hvad var. Ingen vidste hvordan vejret blev, hvor længe vi skulle være væk eller hvor vi skulle hen. Det er oplevelsen af at køre ud i intet. I uvisheden. Det er utroligt befriende."