Mediernes efteruddannelse åbner for kursus-kig
Mediernesefteruddannelse.dk er klar med en lang række nye kurser og der åbnes for tilmelding den
10. Maj, men du kan allerede nu se, hvilke kurser der udbydes på mediernesefteruddannelse.dk
Mange fastansatte har mulighed for efteruddannelse via deres overenskomst og freelancere kan søge PF om støtte til kurser. Det er vigtigt, at man søger støtten inden man ansøger kurset og det gøres helt enkelt ved at skrive en mail til Lars Lindskov med link til det ønskede kursus. Der er en lang række spændende kurser for fotografer og fotojournalister og som altid skal man nogen gange overveje om man kan få inspiration på andre kurser end de rene fotorelaterede.
Det populære kursus i Perpignan gentages i år og det er med de erfarne Annelise Mølvig og Mads greve som tovholdere. Det kursus kan du se mere om her.
Video for pressefotografer er også et meget populært kursus med Lars Horn og Michael Koch som tovholdere: I USA mestrer fotograferne til fulde at producere korte nyhedsindslag på enspændende og levende måde. I Minneapolis i Minnesota er nogle af de mest prisvindende fotografer og TV-stationer hjemmehørende. Vi skal møde nogle af USA’s bedste storytellere og lade os inspirere af dem og deres arbejde.
Under kurset kommer du til at arbejde i små hold, hvor I sammen skal optage og redigere små korte indslag som du redigerer på Mac computere eller dit eget medbragte redigeringsudstyr. Denne del af undervisningen foregår på St. Cloud State University i St. Cloud, Minnesota. Kurset henvender sig til fotografer, der med deres DSLR kamera/videokamera vil lave korte nyhedsindslag.
Kursisterne skal producere video med DSLR kamera/videokamera. Der vil blive undervist i, hvordan et kamera sættes op –blandt andet med ekstern mikrofon og lys for at få den bedst mulige kvalitet.
Kursisternes egne kameraer benyttes og kurset afvikles primært på engelsk.
Efter dette kursus har du fået indsigt i nogle af USAs prisvindende pressefotografer, journalister og videofotografers arbejdsmetoder og fået nogle af deres fif. Du har desuden fået en forståelse for hvad en videoproduktion optaget med DSLR/videokamera indeholde. Efter endt kursus har du fremstillet et par videoproduktioner.
Også PF'ere er på programmet
Der er naturligvis en lang række andre kurser blandt andet om web-TV med mobilen, Iphone-fotografering og en række tekniske kurser I Photoshop, video-redigering og meget mere.
Modulkursus udbyder to kurser: Det ene med Robert Wengler i spidsen som underviser i Final Cut i modulerne intro, avanceret og expert.moduler.
Det næste med Henrik Bo, fra Nordjyske der underviser i videoredigering i Adobe Premiere Pro CC.
Fotografværkstedet med Lars Bertelsen laver en tur til Berlin - Europædisk fotomåned.
Tilmelding* åbner 10. maj 2016.
*For at opnå PU-tilskud, skal tilmeldningen foregå via www.mediernesefteruddannelse.dk
Du kan se hele kursus kataloget her
Kommentarer