Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Marie Colvins familie sagsøger Syrien

For fire år siden blev den amerikanske journalist og udenrigskorrespondent Marie Colvin dræbt i Homs sammen med den franske fotojournalist Remi Ochlik. Nu lægger familien sag an mod det syriske regime og kalder angrebet for planlagt.

Marie Colvin var i februar 2012 på arbejde i Syrien for The Sunday Times hvor hun sammen med fotojournalist Remi Ochlik dækkede urolighederne i Homs. Begge blev de dræbt da en granat ramte Baba Amr Media Center hvor Colvin kort forinden havde brugt en telefonlinje til at lave et live-interview om bombningerne i provinsen.

Marie Colvins familie har nu lagt sag an mod det syriske styre under den syriske præsident al-Assad ved en forbundsdomstol i den Amerikanske hovedstad Washington. I sagsanlægget anklager de i alt 9 personer for at være involveret i at bevist planlægge og udføre en angrebsplan rettet direkte mod journalister og bortskaffelsen af disse. En plan Colvin og Ochlik angiveligt blev ofre for.

Familien har brugt tre år på at klargøre sagen der nu er blevet rejst sammen med deres advokater. I anklageskriftet citerer de den syriske efterretningschef og viceforsvarministeren for i Januar 2012 at udtale at, de betragtede udenlandske journalister som efterretningsagenter. Dertil skulle de i have erfaret fra efterretningskilder at Colvin og Ochlik var på vej til Homs.

Teorien om, at de to pressefolk er blevet ofre for et plankagt angreb bakkes op af flere kilder. En af dem er den britiske fotograf Paul Conroy, der var til stede under angrebet. Conroy blev hårdt såret men overlede. Hans informationer om hændelsen har kastet lys over angrebet. I et interview til Washington Post har Conroy, der er tidligere soldat i det britiske militær, fortalt om måden det syriske militær gik til angreb på mediecentret hvor han også befandt sig. Fra ham er dommen klar: "Der var intet tilfældigt ved det angreb."

Kommentarer