Mads Nissen vinder Året Pressefoto for 3. gang - Christian Falck Wolff er kåret som Årets Pressefotograf
I Årets Pressefoto-konkurrencen er fotografiet og formidlingen af store og små historier altid i højsædet, uanset hvem der sidder i de to juryer. Hvert år kårer de uafhængigt det udvalg af vindere, som de mener, har formået at veksle talent, håndværksmæssig kunnen og journalistisk forståelse til fotos og levende billeder, som bringer os andre tættere på en forståelse af livet omkring os i dets mange nuancer.
Foto: Lars Horn / Baghuset Vinder af Årets Pressefoto 2024, Mads Nissen.
Vinderne i kommer derfor også i dette jubilæumsår, hvor konkurrencen fylder 50 år, vidt omkring både geografisk og temamæssigt. 2024 blev skudt i gang med et tronskifte, der er en begivenhed af så stor historisk tyngde pakket ind i ritualer, at den næsten ikke kan overgås visuelt. Vi fejrede vores nye konge og sendte vores gamle dronning på pension, men verden stod ikke stille af den grund. Klimaet skabte overskrifter med forfærdelige oversvømmelser i Spanien og Sydsudan, hvor folk kæmper for at overleve ved at spise åkander. Krigen gik ind i sit 3. år i Ukraine, der var valg i Somaliland, og immigranterne søgte i stadige strømme mod USA, hvor indbyggerne døde på gaderne af fentanyloverdoser.
Mads Nissen/Politiken/Årets Pressefoto 2024 Vinder af Årets Pressefoto 2024: KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: H.M. Dronning Margrethe 2. var blot 31 år, da hendes far, H.M. Kong Frederik 9., døde den 14. januar 1972 og overlod tronen til hende. Med sine 52 år som regent er hun Danmarks længst siddende monark, men i disse sekunder slutter epoken, og hun forlader Statsrådet og videregiver pladsen til sin søn med ordene: “Gud bevare kongen!” Foto: Mads Nissen/Politiken/Årets Pressefoto 2024.
Indsættelsen af vores nye konge er ganske vist årets største danske nyhedshistorie, men Årets Pressefoto blev valgt på sine uovertrufne fotografiske kvaliteter. Dommerne beskrev det som ”et vanvittig godt billede og et fantastisk fotografi”, hvormed de mener, at både indholdet i billedet og måden, det er fotograferet på er fra øverste skuffe.
De var i det hele taget meget begejstrede for både vinderbilledet og hele serien, som vinder i kategorien Nyhed Danmark. Men de var heller ikke blinde for, at fotografer også fotograferer for eftertiden, og de udtalte:
”Vi kommer aldrig til at kunne tage det billedet igen, for det viser en brøkdel af et sekund, som kun opstår én gang hvert 50. år. At det er historisk, betyder, at det også er unikt. Fotografiet indeholder en fin dobbelthed, hvor vi både oplever et privat øjeblik i en familie og samtidigt et moment af stor rituel betydning og historisk signifikans. Det er teater, og det handler om magt. Alle tre generationer er med, men den største skikkelse er den uskarpe i baggrunden: Den gamle matriark som forlader posten – bestyrelsesformanden i koncernen Danmark der går af. På den måde ser vi et tronskifte og et generationsskifte.”
Dommerne har i år valgt at tildele titlen som Årets Pressefotograf til freelancefotografen Christian Falck Wolff, der vandt prisen for selve Årets Pressefoto sidste år.
Også i år indeholder hans billeder nogle særlige kvaliteter og igen nogle rigtig gode historier fra ind- og udland med bl.a. et skævt blik på danskernes elskede fodbold. Dommerne var ikke tvivl og sagde:
”Først og fremmest er det en komplet fotograf, som beskæftiger sig med vigtige emner i tiden. Han kan sit håndværk, finde de gode historier og gennemføre en journalistisk opgave med grundighed. I kollektionen er alle billederne gode, de holder et konsekvent højt niveau, og samtlige billedtekster løfter det fotografiske værk.”
Dommerne har i år valgt at tildele titlen som Årets Pressefotograf til freelancefotografen Christian Falck Wolff, der vandt prisen for selve Årets Pressefoto sidste år. Også i år indeholder hans billeder nogle særlige kvaliteter og igen nogle rigtig gode historier fra ind- og udland med bl.a. et skævt blik på danskernes elskede fodbold. Dommerne var ikke tvivl og sagde:
”Først og fremmest er det en komplet fotograf, som beskæftiger sig med vigtige emner i tiden. Han kan sit håndværk, finde de gode historier og gennemføre en journalistisk opgave med grundighed. I kollektionen er alle billederne gode, de holder et konsekvent højt niveau, og samtlige billedtekster løfter det fotografiske værk.”
Udstillingen ”Årets Pressefoto 2024” kan ses på Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant fra d. 7. marts – 1. maj 2025 Årets to juryer bestod af: Stillbilleder: Henriette Lind, Paul Hansen og Emil Ryge. Video og web: Annemor Larsen, Mads Køngerskov og Kristian Frederiksen.
Kommentarer