Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Må vi bruge dit billede på vores nye emballage?

Den tyske discount-supermarkedkæde Lidl har hyret et reklamebureau til at stå i spidsen for deres
nye kampagne, og har i den forbindelse ledt efter indhold til deres emballage blandt folks private
fotos på Instagram.

anne

Anne Fenshøj

26-årige Anne Fenshøj fra Skive tog et billede fra en solrig påskedag på sin ferie til Bornholm og lagde det ud på det sociale medie Instagram. Nu er hun blevet kontaktet at Lidl's nyeligt hyrede reklamebureau Markant med spørgsmålet "Hej, vi har set dit flotte billede her på Insta og vil høre om vi må bruge det på en fødevareemballage?". Reklamebureauet er ved at udforme en kampagne, der nytænker den klassiske fødevareemballage ved at gøre brug af folks private fotos, til brug for en ny linje af danske varer.

Varer for varer
Mod brugen af private fotos til deres nye emballage giver Lidl et gavekort på 500 kroner til brug i deres egne butikker. Og det er i følge formanden Lars Lindskov, ikke helt efter bogen: "Jeg mener dybest set, at det er en omgåelse af skatte- og momsregler, når man begynder at betale varer med gavekort til egen butik. Lidl skal formodentligt indberette beløbet til Skat og så er det jo et spørgsmål om man som sælger synes det er specielt
attraktivt."

Fingeren i klemme rent kommercielt
Det er ikke kun skatteregler, men også på det kommercielle plan, at det kan få store konsekvenser for fotografen at Lidl har frikøbt deres fotos. En fotograf, der her højst sandsynligt er uvidende om reglerne: "Når fotografier bliver anvendt kommercielt og i reklameøjemed påhviler der naturligvis nogle andre regler end ved redaktionel anvendelse og et billede solgt til Lidl's reklame kan hurtigt rejse et erstatningskrav, hvis der er mennesker eller private bebyggelser, kunstværker m.v. med i billedet. Her vil både Lidl og fotografen selv stå til ansvar."

Kommentarer